Nyhed

The Malpractice ønsker hjælp til albumtitel

Den danske gruppe skriver dagbog fra studiet og ønsker blandt andet hjælp til albumtitel

Se flere billeder fra indspilningerne i GAFFAs gallerisektion.

Den danske gruppe The Malpractice er for tiden i studiet for at indspille opfølgeren til 2010-debuten "Tectonics", som GAFFAs anmelder Erik Barkman tildelte fire stjerner og blandt andet følgende dom: "'Tectonics' er en god debut fra en indie-mastermind, der kun er et par knivskarpe omkvæd og en lidt klarere musikalsk profil fra noget helt uomgængeligt. Giv den en chance."

Vi har givet ordet til sanger, guitarist og sangskriver Johannes Gammelby, som skriver dagbog fra indspilningerne af albummet, og han ønsker blandt andet hjælp til en titel:


The Malpractice – Pladedagbog #2

Ærede læser,

Hermed andet kapitel i den fantastiske fortælling om fire bonderøves kamp med at få nedfældet én bonderøvs musikalske ideer.

I første kapitel optog vi trommer og spiste gris. I dette kapitel begynder man så småt at kunne ane konturerne af musik. Det træder stille og roligt frem. Mens jeg i København synger på vores cue-tracks fra Århus sidder Morten og Kenneth i Østjylland og laver bas, synths og guitarer.

Hvis vi starter med vokal-delen, min forhåndenværende opgave, så optager jeg i et lille interimistisk mobilstudie i Valby. Der har været bidende koldt derude, så min stemme sitrer en smule på optagelserne; det må kunne omsættes til nogle autenticitetspoint et sted. Koldt eller ej, jeg bryder mig i det hele taget ikke meget om at synge. Altså, synge-synge, ikke råbe. Det er alt for finmekanisk til mig. Men det går faktisk okay. Bedre end sidst synes jeg. Omtrent en sang om dagen. Det besynderlige er, at selvom musikken er svimlende brutal, så er vokalerne noget af det mest afdæmpede og blide jeg til dato har lavet. Det giver virkelig musikken et særegent udtryk, som, ja, nok bliver det endelige kommercielle selvmord. Til gengæld giver det mig virkelig opperen på, at man efter 15 år som musiker stadig har lyst til at afsøge og forløse umulige ideer. Derfor bliver denne her plade også i sin vedholdende særegenhed langt mere værk-agtig end den forrige, som vred sig fragmenteret og desperat i sin snævre hud.

Nå, men altså. Af spændende historier ude fra Valby kan jeg melde, at jeg en dag blev låst inde i 4 timer. Det var træls. Jeg havde to skiver rugbrød og en banan og lidt kogt vand fra elkedlen. Jeg var en overgang overbevist om at jeg skulle dø, dér, i min celle, og jeg mediterede over den ironiske rockmytologi, det ville kunne skabe at dø på den måde, med computeren kørende og halvfærdige takes på harddisken. Endelig øjnede jeg succesen. Jeg, en ny Otis Redding eller Buddy Holly! Desværre kom der nogen og låste op. Og jeg traskede ud i regnen; tilbage til luftkastel-virksomheden; jeg blev ikke udfriet på halvvejen. Åbenbart nødt til at lave det færdigt.

I Århus – undskyld – Aarhus bikses der som nævnt med guitarer og bas og synths. Kenneth har lånt et arsenal af forstærkere og guitarer af byens egen Mr. Plow - Jakob Bredahl. Jeg kan forestille mig at bygningerne på havnen ryster et par gange om ugen, når der optages. Det er selvfølgelig lidt kompliceret at optage en plade på tværs af landet, og vi skal passe på at det ikke bliver en puslespils-disciplin; det er den oplagte faldgrube. Jeg tror dog egentlig ikke det bliver et problem, for der flyver filer på tværs af Kattegat dagligt – tak til Dropbox – så vi alle er fortløbende opdateret.

Jeg er lige gået i gang med pladecoveret. Eller, min hustru og jeg prøvede, men det var simpelthen for bøvlet, så jeg har udliciteret det til Thomas fra Snake & Jet's Amazing Bullit Band. Deres ser altid så tjekkede ud synes jeg. Her er hvad jeg lige har skrevet i en mail til ham:

"Som jeg skrev, så forestiller jeg mig noget trope-halløj. Det har været tanken helt fra starten af da jeg skrev den første sang til pladen, hvor jeg ligesom syntes at tropernes frugtbarheds- og destruktionspotentiale i meteorologisk og eksistentielt metaforisk forstand var en god krea-ramme at skrive ind i. Lidt a la Lord of the Flies, Robinson Crusoe, Heart of Darkness/Apocalypse Now og Aguirre - Zorn der Gottes, altså, hvor troperne bruges som rammen til en fortælling om en eksistens' transformation fra det gennemciviliserede til en instinktstyret atavisme. Og tilbage igen.
    
Ydermere så er jeg vejr-fan og elsker tropernes omskiftelige vejr. Ødelæggende brutalt det ene øjeblik og smukt og lyseblåt og farvemættet det næste. Jeg elsker, at man som menneske er underlagt vejret; at det bare kommer rullende, og så må man bare håbe at det (ikke) smadrer en. Man er udsat i troperne. Underkastet. Det kan jeg godt lide. Oprethold forudsætter at man er resonant over for naturens signaler. Det skærper bevidstheden."

Vi skal mødes på mandag og vende det. Hov, det minder mig om, pladetitelforslag modtages gerne i kommentarfeltet herunder!

Until next time – farveller!

ANNONCE