Nyhed

Lyt til ny Strokes-single

The Strokes udgiver første officielle single fra deres kommende album

The Strokes vil i 2013 udgive deres første fuldlængde-album siden "Angles" fra 2011. Titlen på det nye album bliver "Comedown Machine", og albummet udkommer den 26. marts. Første single fra pladen bliver "All the Time", der officielt udkommer den 19. februar, men allerede nu kan du lytte til sangen via Soundcloud.

Rockgruppen fra New York blev med udgivelsen af deres første album "Is This It" fra 2001 kronet som "de nye konger af rockmusik" af magasinet Rolling Stone. Samme magasin kårede også albummet som nummer 199 på deres liste over de 500 bedste album nogensinde.

Det nye album bliver det femte i rækken for bandet. 


Lyt til singlen "All the Time" via Soundcloud her:

ANNONCE