Nyhed

Se video-teaser til Black Sabbaths nye album

Black Sabbath har lækket video med et studie-klip fra deres nye album “13”

Hardrock-gruppen Black Sabbath har udgivet en ny video med optagelser fra studiet under indspilningen af deres kommende plade. 

Bandet er genforenet for netop at lave det nye album "13", som bliver det første, de har arbejdet fælles på siden 1978.

Ozzy Osbourne udtaler følgende i klippet:


"Black Sabbath skriver ikke sange, som du hører i radioen. Vi skriver musikstykker."

Guitarist Tony Iommi tilføjer:

"Du kan ikke altid gentage, hvad du har gjort, du bliver nødt til at gå videre. Det bliver en opdateret version af, hvordan det var for 40 år siden, tror jeg."


Videoen præsenterer også Rage Against the Machine-trommeslageren Brad Wilk, der tester udstyret i i studiet.

Netop Wilk vil indspille trommerne på det nye album, efter at tidligere trommeslager Bill Ward nægtede at deltage i en genforening med bandet sidste år grundet kontraktmæssige uoverensstemmelser. 

Albumet er indspillet primært i Los Angeles og har den legendariske metal og hiphop-producer Rick Rubin bag roret.


Black Sabbath skulle have spillet på den danske musikfestival Jelling Musikfestival sidste år. Desværre blev bandet nødt til at aflyse denne koncert grundet Tony Iommis kræftsygdom. Iommi er nu tilsyneladende i bedring at dømme efter hans engagement i de igangværende albumindspilninger. 

Se teaseren via YouTube her:


ANNONCE