Nyhed

Kurt Cobain, John Lennon og Blur på udstilling

GAFFA – alt om musik

I et interview med det engelske musikblad NME har Courtney Love udtalt, at hun agter at arrangere en udstilling i London med Kurt Cobains kunst. Det drejer sig om ikke-musikalske værker, hvoraf der ifølge Love er en del.

Hun opsummerer: "sjov poesi, 'sick boy cartoons', smuk prosa og hans malerier og skulpturer som er fantastiske ... Der er tonsvis af dagbøger ...". Der er endnu intet nyt om præcis hvor eller hvornår, udstillingen løber af stablen.


Samtidig udstilles tegninger og malerier kreeret af den afdøde Beatle John Lennon på Londons Harbour Yard - deriblandt 13, der aldrig tidligere er vist. Entréen er gratis, og udstillingen byder på i alt 150 billeder, der "viser Johns kærlighed til sin familie og attitude mod hverdagslivet. De er morsomme", siger arrangør Jonathan Poole.


Endelig er det Blur-portræt, der prydede forsiden på deres "Blur: Best Of"-udgivelse sidste år (se billede), blevet udstillet på London's National Portrait Gallery. Portrættet er begået af Julian Opie, der blandt andet har en Turner-pris at prale af.

ANNONCE