Nyhed

The Darkness giver dansk festivalkoncert

Gruppen har annonceret at de spiller på en dansk festival til sommer

I lørdags spillede rock-gruppen The Darkness i Amager Bio, København. En koncert som GAFFAs anmelder Carsten Skov gav fem ud af seks stjerner. Ved samme anledning fortalte bandet også, at de glæder sig til at gæste Ringsted Festival til sommer.

Ringsted Festival finder sted i dagene 1.-3. august og har også navne som Thomas Helmig, Kato og Østkyst Hustlers på plakaten. Køb billetter via GAFFA Live.

GAFFA fangede bandet til en snak om den kommende koncert, som du kan se via YouTube her:

Engelske The Darkness blev en sensation i 2003 med deres album "Permission To Land", som blandt andet gav dem et stort hit med sangen "I Believe in a Thing Called Love". Deres musik er influeret af old school rock med Justin Hawkins falset som et særligt kendetegn. Efter bandets andet album i 2005 "One Way Ticket to Hell... and Back" tog succesen og stofferne dog overhånd og bandet tog en fem års lang pause. I 2011 fandt The Darkness dog sammen igen og udgav efterfølgende deres tredje album "Hot Cakes", der udkom i august 2012. 

ANNONCE