Nyhed

UFO og Yepha skriver autografer

Mandag går det løs. Den nye UFO Yepha plade rammer gaden. Samme dag signerer de autografer i TP Musik Marked.

(Billede: Seidel.dk)

”Ingen Som Os” lyder titlen på den århusianske duo UFO Yephas nyeste udspil, der udkommer på mandag d. 27.februar. Hittet ”Op Med Håret” har allerede hærget danske radiostationer i ugevis, og på mandag er de på hjemmebanen i Århus klar til værdioptimere din nye cd med en original autograf eller to.

Vi kan vente os meget mere end bare ”Op Med Hårets” hiphophumoristiske bud på, hvordan kvinder i hvert fald ikke skal være. Så slå lytteflapperne ud og kom ned i TP Musik Marked, Frederiksgade 38 i Århus. Midt i hjertet af UFO Yepha-hjembyen står de klar til at servicere dig med autografer og håndtegn klokken 16.00.


ANNONCE