Den rutinerede dj bringer flere kammersjukker med til Vega-koncerten på lørdag
Sidste år udgav DJ Static det stort anlagte dobbelt-album "Rolig Under Pres", der blev gæstet af en lang række prominente aktører fra det danske hiphop-miljø.
Temu, Danni Toma, Raske Penge, J Spliff, Jøden, Blacc El, Magermayn, Supajan, Peacefull James, Khalern, Per Vers, Joel, Joe True, Jonny Hefty, Nat Ill og Yepha med flere.
"Rolig Under Pres" blev blandt andet præsenteret på Roskilde Festival i fjor, hvor han lukkede Arena-scenen med over 80 gæster på scenen. Desuden fik "Rolig Under Pres" fem stjerner af GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr, der skrev, at albummet "bør blive obligatorisk pensum i dansk hiphophistorieundervisning".
Hvordan det lyder, har du mulighed for at høre allerede i Svendborg i morgen fredag, eller med et større anlagt persongalleri på lørdag den 23. februar på Store Vega i København.
Ud over Vega-koncerten kan DJ Static og co. også fanges følgende steder.
22.02.13: Svendborg, Harders
23.02.13: København, Vega
02.03.13: Herning, Fermaten
08.03.13: Sønderborg, Sønderborghus
15.03.13: Vejle, Bygningen
16.03.13: Fredericia, Ungdommens Hus
22.03.13: Odense, Magasinet
23.03.13: Rødovre, Viften
29.03.13: Aarhus, Train
Følg med på DJ Statics Facebook-profil, mens billetter til koncerterne kan forhandles via GAFFA Live.