x

Daniel Powter til Danmark

Daniel Powter til Danmark

Sammen med Gavin DeGraw og James Blunt er sangskriveren Daniel Powter med i en bølge af uhyre populære sangere, der har hittet voldsomt ikke bare i Danmark, men i det meste af verden.

Powter har slået sit navn fast med kæmpehittet ”Bad Day”, der er blevet spillet rigtig meget på de danske radiostationer. Den 34-årige sangers debutalbum udkom i september sidste år, og fra samme album er også hentet singlerne ”Free Loop” og ”Jimmy Gets High”.

Nu kommer Daniel Powter til Danmark, hvor han kan opleves på Store Vega 27. maj. Billetsalget starter i morgen fredag den 3. marts via Billetnet (70 15 65 65) og www.billetnet.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA