Nyhed

James McCartney til Danmark

Paul McCartneys søn klar med nyt materiale og to koncerter i landet

Torsdag den 5. september kan man opleve ingen ringere end Paul og Linda McCartneys søn – James McCartney – live på spillestedet Beta i København, og igen fredag den 6. september på Dexter i Odense.

21. maj 2013 udgiver McCartney sit første fuldlængde-album, som meget enkelt kommer til at hedde "Me", og han udtaler på sin hjemmeside:

"Som mit første album ville jeg lave en plade, der ville være intim, højst personlig og ærlig. Et album, der ville sige 'dette er hvem jeg er… både musikalsk og personligt. Det er mig'."


Albummet "Me" bliver efterfølgeren til to foregående ep'er "Available Light" og "Close at Hand" fra henholdsvis 2010 og 2011. Udover disse ep'er har James McCartney medvirket på soloplader fra begge sine forældre, og efter eget udsagn er James McCartney inspireret af både The Beatles, Nirvana, PJ Harvey og Radiohead.

Billetter til koncerten med James McCartney på Beta, København kan købes her.

Billetter til koncerten med James McCartney på Dexter, Odense kan købes via GAFFA Live her.


ANNONCE