Nyhed

Franz Ferdinand arbejder på nyt album

Bandet har bekræftet, at der er et nyt album på vej snart

Det britiske rockband Franz Ferdinand har bekræftet, at de er i gang med at arbejde på et nyt album. Det er sket gennem Twitter, hvor frontmand Alex Kapranos besvarede et spørgsmål fra en fan. Derudover afslørede han også, at sangerinden Roxanne Clifford fra bandet Veronica Falls også medvirker på det nye album. 

Twitter-posten lød således:

"is the model on the Do You Want To cover Roxanne Clifford from Veronica Falls?" Yes. She also sings a little on the new LP."


Det nye album, der endnu ikke har nogen titel eller officiel release-dato, bliver opfølgeren til bandets forrige album "Tonight.... Franz Ferdinand" fra 2009. 

Bandet har imellemtiden dog udgivet to udgaver af ep'en "Covers", hvor andre kunstnere, såsom Peaches og LCD Soundsystem, fortolkede deres sange. 

Franz Ferdinand fik deres gennembrud med deres selvbetitlede debutalbum fra 2004, hvor også deres store hit "Take Me Out" stammer fra. Bandet vandt også en Mercury Music Prize samt to Brit Awards for albummet. 


Både "Franz Ferdinand" og deres andet album "You Could Have It So Much Better" fra 2005 toppede både den engelske albumliste og den amerikanske Billboard-liste. 

Det nye album bliver det fjerde i rækken for bandet. 

ANNONCE