x

Chris de Burgh aflyser dansk koncert

Chris de Burgh aflyser dansk koncert

Den 64-årige irsk-engelske sanger Chris de Burgh, som måske især huskes for 1986-hittet "Lady In Red", udsendte i slutningen af sidste år cover-albummet "Footsteps 2", en efterfølger til "Footsteps" fra 2009. I 2013 tager han disse to album med på en omfattende turné, som 6. maj skulle have bragt sangeren og sangskriveren forbi København.

Desværre er koncerten aflyst grundet, som koncertarrangøren Live Nation fortæller, "en ændring af ruten, som gør det meget upraktisk for ham og bandet at rykke den store produktion til København. Chris undskylder over for sine danske fans og håber, at det bliver muligt at finde en ny dato i nær fremtid."

Hvis dine billetter er købt med kreditkort via internettet, vil pengene automatisk blive tilbageført til din konto. Hvis du har købt på posthuset eller et andet salgssted, kan du kontakte Billetnet for refusion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA