Nyhed

Thee Attacks ude med provokerende video

Det danske band har lavet en ny video til deres single "Stab"

Danske Thee Attacks har vind i sejlene i øjeblikket. De har netop lige skrevet aftale med det amerikanske agentfirma Paradigme Agency, hvilket giver dem kollegaer som Bat for Lashes, The National og MGMT. 

Derudover spiller de hele seks koncerter under branchefestivalen South By South West, der foregår lige nu i Austin, Texas. Bandet er med for tredje gang i år og har tidligere fået stor opmærksomhed for deres live-shows. Blandt andet var Mojo Magazine så blæst væk af deres SXSW-debutkoncert, at bandet kom på magasinets SXSW Magnifcent Seven-liste. 

Efter SXSW rejser bandet videre til Canadian Music Week i Toronto, hvor de spiller yderligere tre koncerter, blandt andet Crunchy Frogs store officielle showcase, som også inkluderer labelmates Shiny Darkly og fra Island, Apparat Organ Quartet.


I anledningen udsender Thee Attacks nu en ny video til deres nummer "Stab". 

Videoen er optaget på kult-værthuset Chicky Grill i Kødbyen på Vesterbro. Ind træder en smuk, ung femme fatale, med blodrøde læber, og skaber røre på bodegaen. 

Nummeret lyder af sex, drugs and rock'n'roll anno 2013, med rå guitar-riffs og et poppet, men ganske ørehængende omkvæd. 


Du kan se videoen til "Stab" her:

ANNONCE