Nyhed

Strokes streamer nyt album allerede nu

Du kan høre The Strokes' nye album lige her

The Strokes streamer allerede nu deres nye album "Comedown Machine", der ellers først har officiel release den 25. marts.

"Comedown Machine" er The Strokes' femte studiealbum, der følger op på det anmelderroste album "Angles" fra 2011.

Bandet har allerede afsløret to numre fra det kommende album, nemlig sangen "One Way Trigger" og singlen "All The Time", og i fredags udkom også videoen til singlen "All The Time".


I forhold til planerne om kommende liveoptrædener i den nærmeste fremtid har bassist Nikolai Fraiture for nylig udtalt til BBC Radio 1's Zane Lowe, at bandet ikke har nogle umiddelbare planer om at tage på tour, men han håber, de snart finder ud af noget:

"Jeg ved det ikke endnu. Men jeg ville elske at tage på turné."

Om tilblivelsen af "Comedown Machine" i Electric Lady-studiet i New York tilføjede bassisten:


"Vi satte det hele sammen, præcis som vi gjorde det i gamle dage. Det er et legendarisk studie, og det ligger ikke særlig langt væk fra os, bortset fra Nick (Valensi, guitarist, red.), som bor i Los Angeles, men han lavede bare en tur ud af det."

Du kan lytte til The Strokes' nye album via Pitchfork

 


ANNONCE