x

Dropkick Murphys-sanger smider heilende fan ned fra scenen

Dropkick Murphys-sanger smider heilende fan ned fra scenen

Næsten alt er tilladt, når man er til koncert med det amerikanske, keltiske punkband Dropkick Murphys. Det er således ikke usædvanligt, at publikum råber og skriger, mosher og indtager scenen sammen med bandet. Men Boston-drengene sætter grænsen, når der udvises sympati for nazismen.

Dette var netop, hvad der skete ved en koncert i New York for nylig. Som traditionen dikterer, inviterer Dropkick Murphys fans op på scenen til ekstranummeret "Kiss Me I'm Shitfaced". I New York gik dette ikke som planlagt, da en tilskuer, en stor mand med barberet isse, begynder at heile på scenen. Sanger og bassist Ken Casey tager sagen i egen hånd, og skubber, med hård hånd, til tilskueren. Episoden er ved at udvikle sig til et regulært slagsmål på scenen, men efter cirka et halvt minut er der igen styr på situationen, og den heilende tilskuer bliver eskorteret væk fra scenen. Herefter griber Casey mikrofonen, til publikums store begejstring, og råber:

"Nazister er fucking ikke velkomne til Dropkick Murphys' koncerter!"

Hele episoden er fanget på video af forskellige tilskuere i salen, og det kan du se her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA