Nyhed

Bublé gæster København

Michael Bublé giver koncert i KB Hallen 2. juni. Forsalget starter 20. marts via Billetlugen og landets Fona-butikker

Den talentfulde crooner Michael Bublé har siden udgivelsen af det selvbetitlede debutalbum i 2003 måttet lægge ryg til utallige sammenligninger med Swing-genrens største stjerner. GAFFAs anmelder betegnede således også Bublé ”som en genopstået, ung og dog erfaren Frank Sinatra. Han er simpelthen et af de største unge sangtalenter, undertegnede til dato har hørt inden for swing.”

Bublés evne til at føre de store swingklassikere ind i det 21. århundrede og krydre sit sangvalg med udfordrende fortolkninger af nogle af tidens største popsange har ført ham helt op øverst på stjernehimlen og ikke mindst salgslisterne. Og nu kommer den unge canadier så til København.

Bublé kan opleves den 2. juni klokken 20.00 i KB Hallen i København, hvor han stiller op med sit 13 mand store band. Billetsalget indledes mandag den 20. marts klokken 10.00 via Billetlugen.dk, telefon 70 263 267 samt i landets Fona-butikker.


Bublés hjemmeside

ANNONCE