x

Travis udgiver ny single

Travis udgiver ny single

Efter en lang pause på fem år er det skotske band Travis nu endelig tilbage med musikalsk nyt. 

Sidst gruppen udgav noget var tilbage i 2008 med albummet "Ode to J. Smith", men nu har de så været i studiet igen for at indspille deres album nummer syv i rækken.

Mellemtiden har forsanger Fran Healy blandt andet brugt på et solo-projekt, der også bragte ham til Danmark i 2011. 

Det er endnu ukendt, hvad Travis' nye albumtitel bliver, og hvornår det udkommer. Fran har dog skrevet på gruppens officielle hjemmeside, at albummet er færdigt. 

I samme omgang sender gruppen en single på gaden, som teaser for deres nye plade, med titlen "Another Guy". Bandet har også valgt at udsende en dertilhørende video, instrueret af Wolfgang Becker, og ifølge Healy indeholder den alle de ting, som en Travis-video bør indeholde.

I disse digitale Hi-Definition-tider har bandet valgt at gå mod strømmen og optage videoen på et gammelt VHS-kamera. Resultatet kan du se lige her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA