x

Johnson på vej med soloplade

Johnson på vej med soloplade

Mange danske hiphoppere har længe ventet på nyheder fra Aabyhøj-lejren, altså Århus-forstaden. Og nu er der en nyhed, som kun kan glæde. Den 29. maj udgiver ArtPeople Johnsons debutalbum "Det Passer..." . Den første single fra albummet kommer til at hedde "Kig Forbi" og ryger til rotation på radioen i denne uge, skriver hiphop.dk.

Johnsons debutalbum og single er produceret af Pilfinger, pånær et enkelt nummer, som Troo.l.s og Rune Rask fra Tabu Records står for produktionen af. L.O.C, U$O & Alex er med som gæster, så det blå stempel må siges at være givet.

Johnson har i gennem mange år været en af de mest respekterede rappere i Danmark. Han startede sin karriere i rap-gruppen B.A.N.G.E.R.S sammen med U$O og L.O.C . Cementerede sig på rap-scenen via sine utallige gæsteoptrædener, og har senest lavet ep'en "Johnson & Malone" sammen med sangeren Ralle Malone.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA