Penny Police: Tankespind og ked-af-det-hed

Over en kort årrække har en pige ved navn Marie Fjeldsted Nissen på sin egen rolige facon formået at skabe sig et stadig voksende navn på den danske folk- og popscene med sit projekt Penny Police. Hun vil ofte være set med autoharpen over sin skulder. Mikrofonen i fokus, og i øjenhøjde med sine lyttere. Et roligt gemyt, kan man sige. Men et gemyt, der giver – og det er netop, hvad hun netop har gjort med sin anden ep "Sink Or Sail", der udkom i midten af marts.

En mere udfordrende ep, og mens Penny Police ellers især har været kendt for en meget rolig folk-sangskrivning på sit debutalbum "The Broken, The Beggar, The Thief", så er der sket et og andet med materialet på denne nye ep. Følelserne og personligheden skinner stadig igennem, og det kræver det ikke mange lyt af "Sink Or Sail" for at erfare.

Der er stadig de rolige numre, men der er så sandelig også eksperimenteret med en fylde og en elektronisk popside, der ikke har været så udpræget tidligere. Fjeldsted har fortalt GAFFA om hendes nye plade, og om hvordan hendes univers blev realisteret.

Fine musikvideo-samarbejder

Hvad er der i korte træk sket, siden du udgav "The Broken, The Beggar, The Thief"?

– Jeg er blandt andet kommet på bookingselskabet Skandinavian, det er jeg rigtig glad for. Og så er jeg begyndt at arbejde sammen med pladeselskabet VME. Det er spændende at se, hvad det bringer af muligheder. Og så har jeg fået den vildeste stop-motion musikvideo til "As Long As You Watch My Heart" fra studerende på American Film Institute i Los Angeles. Det var stort, at det lykkedes efter over et halvt års arbejde.

Hvordan har processen været omkring skabelsen "Sink Or Sail"?

– Da jeg begyndte at tænke på ny udgivelse, var det oplagt, at de seks sange skulle samles på én ep grundet tematikken i sangene. Jeg tog i studiet med Kasper Rasmussen, som jeg tidligere har arbejdet med, og vi vidste ret tidligt, at vi gik efter en lidt anden lyd – mere ambient – på den her ep. Han har spillet det meste, mens jeg har spillet klaver, omnichord og sunget. Derudover har vi haft min pianist Mathias Holm nede i studiekælderen på klaver og Würlitzer samt Rasmus Juel på trompet. Det har været ret effektivt i forhold til, at vi har været relativt få inde over.

Har den været lang tid undervejs?

– Sangene har været lang tid undervejs. Det er sange, der er poppet op, uden at jeg har lagt mærke til det. "I Do Care" begyndte med meget små skridt at tage form på en sommerrejse til Austin i 2010, mens "Knife Edge" skrev sig selv på et par dage i efteråret 2012. Efterhånden begyndte sangene at tegne et tematisk billede, og jeg fik dem nørklet færdige ved klaveret, så de kunne blive samlet på "Sink Or Sail". Derefter gik det forholdsvist hurtigt med at få dem indspillet, hvilket vi gjorde i november/december sidste år.

En personlig ep

Hvad handler "Sink Or Sail" om for dig?

– Det er en meget personlig ep rent lyrisk. Den beskriver nogle mørke sider i mit sind, og de er opstået ud af situationer, hvor jeg er sunket ind i et tankespind og ked-af-det-hed. Jeg bliver heldigvis bedre og bedre til i stedet at rejse mig op og sejle videre og ikke lade det hele komme så langt ind. Udadtil er jeg som regel udadvendt og social, men der rumsterer mange tanker, forestillinger og fornemmelser inde i mig, som jeg bruger i mine sange. Derfor er det også en vigtig ep for mig, fordi den beskriver noget andet af mig – jeg får beskrevet nogle ting for mig selv på den måde.

Jeg har nydt ep'en meget, og jeg lagde især mærke til et mere afdæmpet nummer som "I Do Care". Hvordan kom det nummer til, og hvad har det af betydning for dig?

– Det har som sagt været undervejs i tre-fire år. I små bidder har jeg fundet frem til den endelige sang. Det er nok den sang, der ligger mig aller tættest på ep'en. Den handler om at have et åbent sind. Jeg oplever i perioder at være meget søgende, og så lukker jeg mange indtryk ind i forsøget på at finde svar. Så mærker jeg nok lidt for meget, og jeg bekymrer mig mere end nødvendigt. Samtidig vil jeg ikke være den søgen foruden, da den giver mig et åbent sind. Jeg er meget stolt af den sang og dens enkelthed, og jeg synes den formidler en stemning, som rammer den følelse, sangen er skrevet ud fra.

Hvordan føler du selv, du har rykket dig fra "Thieves Like Us" til i dag – rent musikalsk?

– Jeg har eksperimenteret med både min sangskrivning og sound. Flere af sangene fra mit debutalbum havde jeg faktisk skrevet, inden jeg udgav "Thieves Like Us". Men nogle syntes, at de kunne høre, jeg var blevet bedre til at skrive sange, kan jeg huske. Selvfølgelig udvikler jeg mig, men det er ikke sådan, at jeg for hver sang, der er skrevet, føler, at jeg nu har lært mere om, hvordan man skriver en sang. Det er lige let/svært hver gang.

– Lydmæssigt har jeg især eksperimenteret. På den nye ep er der jo for eksempel slet ikke autoharpe på. Jeg har nogle autoharpesange i skuffen, men de må vente til næste album. Jeg prøver ting af, og "Sink Or Sail" er mere ambient og har slet ingen folk-referencer, som der er på for eksempel "Thieves Like Us". Jeg tror, at mit næste album kommer til at bestå af lidt mere håndgribelige sange. Lige nu skriver jeg i hvert fald lidt mere "ind-til-benet".

Hvad er planen for dig fremadrettet?

– Der er ikke nogen forkromet plan, men jeg vil gerne prøve at se, om ikke det skulle være muligt at komme lidt ud over landets grænser. Og så er jeg i gang med sange til mit næste album.

HVEM:
Marie Fjeldsted Nissen, 27 år

HVOR:
– Jeg er vokset op i Ribe og flyttede til København efter gymnasiet, hvor jeg bor nu. Mine forældre bor stadig i Ribe, så jeg har en god tilknytning til Ribe og føler mig hjemme der, når jeg er på besøg. Det er en meget smuk by, ligesom København. Er vild med København, især Nørrebro, hvor jeg bor sammen med min kæreste. Føler mig fri her.

HVAD:
– Alternativ singer/songwriter i en blanding af poetisk folk og ambient pop.

"Sink Or Sail" udkom den 18. marts via VME, og Penny Police starter sin Danmarksturné den 4. april på Ideal Bar i København.