Nyhed

Charlatans tvinges til at trække reklame tilbage

Kontroversielt albumcover vækker opsigt

Den engelske pop/rock-gruppe The Charlatans er blevet tvunget til at trække reklamer for deres nye single, "Love Is The Key", tilbage. Billedet, der viser en mand mellem benene på en kvinde (se billede), vakte furore blandt læsere af det engelske sladderblad The Mirror.

The Advertising Standards Authority, der overvåger reklamebranchens moral, er ved at kigge nærmere på sagen. En beslutning vil falde om to uger, men en talsmand for The Charlatans fastholder, at kampagnen ER trukket tilbage.


Jason Iley, marketingschef på Charlatans' pladeselskab, er rystet: "Vi fatter ikke at nogen nu om dage kan blive forargede over dette billede. Der er ingen nøgenhed og hvis folk kigger nærmere vil de se, at mandens billede faktisk er projiceret på kvindens krop."


ANNONCE