Den canadiske anmelderdarling kommer til Roskilde sammen med blandt andre landsmanden Tiga.
Sidste år optrådte han i Danmark tre gange, og vi kan tilsyneladende ikke få nok af det gudsbenådede sangtalent Rufus Wainwright, som med sin helt egen blanding af pop, kabaret, folk og opera ikke ligefrem passer ind i en traditionel popskabelon.
Nye på Roskilde-plakaten er også Burst (S), som spiller metalcore med episke armbevægelser, mens Ba Cissoko (Mali) lyder som mødet mellem Vestafrika og Jimi Hendrix. Orange Blossom (F) præsenterer dansemusik, der gengiver fjerne himmelstrøg gennem samplerens elektroniske vidunder, og Tiga leverer et underspillet mix af kølig tech-house og electro. Endeligt leverer Ricardo Villalobos (D/CHL) svedig house-musik fra det forbilledlige tyske elektroniske miljø.
Yderligere bandinfo:
Burst skuer mod metalgenrens grænser – og bryder dem. Deres multifacetterede og dynamiske metal indeholder en utrolig detaljerigdom: lag på lag af hittepåsomme forceringer og afbræk mellem atmosfæriske, melodiske passager og splintrende metalliske eksplosioner.
Ba Cissoko lader modernitet møde tradition, når Kora-harpens insisterende lyd smelter sammen med elementer fra rock, reggae og blues. Med en konstellation, som bl.a. indeholder to harper – én akustisk og én elektrisk – overleverer Ba Cissoko folkets historie gennem musik og fortællinger.
Orange Blossom har i over 10 år raffineret deres elektroniske worldbeat-fusion med rødder i mellemøstlige traditioner. På pladen "Everything Must Change" fra 2005 har Orange Blossom skabt en formular, der med sine svajende og hypnotiske grooves vækker påmindelser om Transglobal Underground og Ofra Haza.
Tiga er én af Canadas køligste clubbere gennem tiderne, og til trods for ønsket om at holde sin musik i undergrunden er Tigas piblende, forførende og camp’ede drømmemusik skyllet frem mod et stort og begejstret publikum.
Ricardo Villalobos er dj, producer og lyddesigner og har fodfæste i den frugtbare tyske house-kultur. Hans hjerte er i den minimale house-musik, men udtrykket bliver hurtigt så ekspansivt, at dansen synes som et logisk følge til Villalobos’ musik.
Rufus Wainwright har været fast mand på scenen siden sit trettende år. Nu, som 32-årig, samler han et væld af musikalske genrer under sin paraply. Rock, pop, opera og kabaret er nogle af ingredienserne i den teatralske cocktail, der hældes op i glassene, når den skamroste kunstner åbner barskabet.
