x

Musikere reagerer på katastrofen

Musikere reagerer på katastrofen

En række musikere har nu postet deres reaktioner på internettet - reaktioner, der rækker lige fra resignation til vrede.

Mobys hører til i den vrede ende. "Tilgiv min vrede over det her," skriver han, "men forestil dig at du er Bruce Willis' bodyguard ... [og at] mens du er på arbejde, bliver Bruce Willis tævet og kommer meget alvorligt til skade."

"Svarer det ikke til FBIs, CIAs og militærets rolle lige nu? Disse organisationer eksisterer UDELUKKENDE for at beskytte os fra denne type uhyrligheder. De har simpelthen svigtet os."

Weezer står for resignationen: "Som Jer har vi alle fulgt historien om disse forfærdende terrorhandlinger, og vi er lige så lammede af chok som I er. Hverdagsting, som selve det at være med i et turnerende rockband, virker mærkelige og fremmede. Alle føler med ofrene for det her, og føler sig frustrede og vrede over intet at kunne gøre."

Også Alanis Morissette, Femi Kuti, INXS og Pantera har reageret på de tragiske begivenheder. Følg linket til højre for at læse mere.

Flere reaktioner

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA