x

Eno-hjemmeside dementerer

Eno-hjemmeside dementerer

GAFFA.dk skrev i mandags nyheden om Brian Enos tilbagevenden til Roxy Music, der for nylig er blevet gendannet. På en yderst troværdig Eno-hjemmeside dementeres historien imidlertid, og det forklares, at usandhederne er skrevet i god tro, og at det må være ønsketænkning fra journalisters side. ”Brian Eno er ikke involveret i bandets aktuelle optagelser og turplaner. Alt, hvad der skete, er, at Eno kom forbi for at besøge medlemmerne i gruppen, da de var i studiet”, skriver hjemmesiden.

Bryan Ferry, forsanger i Roxy Music, har en hjemmeside, som også oprindeligt bragte nyheden, men her er alt vedrørende Brian Enos tilbagekomst blevet fjernet. Det var den engelske hjemmeside Ananova.com, der oprindeligt bragte nyheden, som så NME.com og siden GAFFA.dk bragte videre.

Brian Enos hjemmeside

Bryan Ferrys hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA