x

Rolling Stones afslører deres store nyhed

Rolling Stones afslører deres store nyhed

Rolling Stones har netop afsløret, hvad de har talt ned til den sidste uge. Som ventet er der tale om en turné, der dog indtil videre kun bringer dem til USA, Canada samt en enkelt dato i England, nærmere betegnet i Hyde Park i London 6. juli. Desuden spiller de som tidligere annonceret på Glastonbury Festival i England 29. juni.

Ifølge bandet vil deres karakteristiske tungelogo udgøre en central del af scenekonstruktionen og fungere som en gangbro for Mick Jagger, der således kan komme helt tæt på publikum, og omvendt. Mick Taylor, der var guitarist i bandet 1969-74, vil være "special guest" på turnéen, der bærer titlen "50 & Counting".

Turnéen ser nu ud som følger:

Los Angeles, Staples Center (datoen for den første koncert offentliggøres senere)

5. maj, Oakland, Oracle Arena             

8. maj, San Jose, HP Pavilion                

11. maj, Las Vegas, MGM Grand Garden Arena  

15. maj, Anaheim, Honda Center           

25. maj, Toronto, Air Canada Centre    

28. maj, Chicago, United Center           

12. juni, Boston, TD Garden                 

18. juni, Philadelphia, Wells Fargo Center    

29. juni, Glasonbury Festival, England

6. juli, Hyde Park, London

Sidste år gav Rolling Stones, hvis medlemmer er i alderen 65-71 år, fem koncerter i forbindelse med deres 50 års jubilæum. Den første, i O2 Arena i London, fik de maksimale seks stjerner af GAFFAs anmelder Mikkel Falk Møller under overskriften "Stones viste frygtindgydende form ved den første af fem 50-års jubilæumskoncerter".

Hør GAFFAs playliste – de 50 Bedste Rolling Stones-sange

Se Rolling Stones fortælle om deres kommende tour:


The Rolling Stones LiveMUZU.TV.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA