Nyhed

Dansk sangerinde medvirker på Jay-Z-soundtrack

Et fremadstormende dansk talent kommer i prominent internationalt selskab

Den nye filmudgave af F. Scott Fitzgeralds romanklassiker "The Great Gatsby" (1925) med Leonardo DiCarprio i hovedrollen er lige på trapperne. Til filmen hører et stort opsat filmsoundtrack, som den Grammy-awardvindende rapper Jay-Z er hovedmanden bag. Jay-Z har til soundtracket hyret den kvindelige del af den fremadstormende duo Quadron, Coco Maja Hastrup Karshøj.

Coco kommer dermed i særdeles fint selskab, da man på soundtracket kan høre verdensstjerner som Beyoncé, Lana Del Rey, Florence + The Machine, Bryan Ferry, The xx, Jack White og Jay-Z selv. Coco skal medvirke på nummeret "Where the Wind Blows".

Quadron, der ud over Coco består af produceren Robin Hannibal, er i øjeblikket et af de mest omtalte navne herhjemme og vandt i sidste uge prisen for "Årets Talent" ved P3 Guld. Dette på trods af, at duoens selvbetitlede debut ligger helt tilbage i 2009. Et nyt album er på trapperne.


Internationalt vækker duoen også stor opsigt, og Quadrons fanbase tæller blandt andre sangerinden Adele, der har rost dem på sin blog. Ligeledes er Coco aktuel internationalt, da hun medvirker på Tyler, The Creators nummer "Treehome" sammen med Erykah Badu.

Soundtracket til "The Great Gatsby" udkommer den 6. maj, mens filmen har premiere herhjemme den 16. maj.

Tracklisten til albummet er som følger:


"100$ Bill" – Jay-Z
"Back to Black" – Beyoncé and André 3000
"Bang Bang – will.i.am
"A Little Party Never Killed Nobody (All We Got)" – Fergie + Q Tip + GoonRock
"Young and Beautiful" – Lana Del Rey
"Love Is the Drug" – Bryan Ferry with the Bryan Ferry Orchestra
"Over the Love" – Florence + The Machine
"Where the Wind Blows" – Coco O. of Quadron
"Crazy in Love" – Emeli Sandé and the Bryan Ferry Orchestra
"Together" – The xx
"Hearts a Mess" – Gotye
"Love Is Blindness" – Jack White
"Into the Past" – Nero
"Kill and Run" – Sia

ANNONCE