x

MyMusic indbyder til legatfest

MyMusic indbyder til legatfest

Lørdag den 1. april uddeler musikfællesskabet på nettet MyMusic.dk sine årlige priser. Vinderne af de to priser bliver fundet ved afstemning blandt de 28 medlemmer af sitets redaktion, som til hverdag arbejder med de næsten 8.000 danske orkestre, der er tilknyttet hjemmesiden.

MyMusic.dk uddeler hjemmesidens to legater til undergrundens mest lovende bands. Aftenen byder på fire koncerter med blandt andre nordjyske The Alpine, som rejser hjem fra albumrelease i Tyskland for at fejre musikfællesskabet, der har fostret navne som Carpark North, Veto og netop The Alpine

Hovedprisen, MyMusic.dk-legatet 2006, indbringer 25.000 kr., som er blevet sparet sammen af brugerne på hjemmesiden i løbet af året. Vinderen får desuden spillejobs på festivaler som Spot 12 og Skanderborg Festivalen og 5 opvarmningsjobs for et af årets store MTV-gennembrud, The Alpine. Den anden pris, uHørt!-prisen, går til årets mest oversete band, der får et mindre arbejdslegat på 12.000 kr.

Hjemmesiden er populær blandt musikerne, fordi de på denne måde kan dele musikken med både venner, et kommende publikum og pladebranchen. Målet med sitet er at skabe sammenhæng mellem musiker, publikum, spillesteder og pladeselskaber, og en stigning i antallet af besøgende viser, at interessen for det danske vækstlag stiger.

Se de nominerede her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA