x

Samarbejde mellem Michael Jackson og 50 Cent på tale

Samarbejde mellem Michael Jackson og 50 Cent på tale

MTV.com fik for nylig fat i DJ Whoo Kid, der er hip hop-holdet G-Units DJ. Han var netop var hjemvendt fra olie-staten Bahrain der ligger på den sydvestlige del af den arabiske halvø. Samfundet regeres her af Sheikh Abdullah bin Hamad Al-Khalifa, og Whoo Kid havde været i landet for at optræde for kongefamilien plus en masse kendte. Efter sin DJ-optræden var Whoo Kid ude at cirkulere, og han beretter følgende:

”Jeg så Michael Jackson siddende ved svømmepølen, hvor han sad og sippede lemonade. Ingen havde fortalt mig at han ville være der – jeg forventede ikke engang at Michael ville være i landet. Så jeg tænker: wow, fuckin’ Michael Jackson sidder lige her og drikker lemonade!” Whoo Kid fortsætter: ”Jeg sagde: Hva’ så der? Og prøvede at lade være med at opføre mig som en groupie. Roligt gav jeg ham al min respekt for alt det tråd han har lavet, men inden i mit hoved var jeg ved at blive skør. Jackson sagde bare: Jeg sidder bare og ’chiller’ – han sagde rent faktisk ’chiller’. Helt skørt, så jeg gik videre. Alle gav ham respektfuldt plads”.

Senere samme aften falder de i snak ved det royale middagsbord, hvor Jackson sad med en tom stol ved siden af sig. Heller ikke her ønskede nogen at formaste sig til at sidde ved siden af ”pop-kongen”, men Michael Jackson kaldte Whoo Kid til sig med sin spinkle stemme. Det var under denne samtale at de kom ind på et samarbejde mellem 50 Cent og Jacko. Popstjernen udtrykte et klart ønske om at få noget musikalsk i stand mellem Jackson og G-Unit bossen ”Fifty”.

Jackson trak teltpælene op fra Californien og hans Neverland-ranch efter pædofili-retssagen i sommers, og flyttede til kongedømmet Bahrain, hvor kongens søn fungerer som en slags personlig ven og protektor for mega-stjernen. Whoo Kid planlægger nu, hvis hans travle tidsplan ellers tillader det, snarest at tage tilbage til Bahrain og forhåbentlig indspille noget med Jackson til et af DJ’ens mixtapes. Derudover skal jorden gødes for drøm nummer ét på hans ønskeliste: et samarbejde mellem 50 og Michael Jackson...

Desuden kan det nævnes, at Jackson også har udvist interesse for at komme til at lave noget med rappens største stjerne pt. Kanye West.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA