Nyhed

Red Hot Chili Peppers i Den Grå Hal den 23. april (opdateret)

Så kom der endelig tid og sted på den eksklusive promotion-koncert med Red Hot Chili Peppers.

Red Hot Chili Peppers har offentliggjort datoen på den eksklusive promotion-koncert, som GAFFA.dk berettede om i begyndelsen af ugen. Det bliver ifølge redhotchilipeppers.com den 23. april. Koncerten finder sted i Den Grå Hal i København

Billetterne bliver ikke sat til salg, men kan vindes gennem konkurrencer i en lang række danske medier, blandt andet Klub GAFFA. På den måde sikrer man sig, at det er ægte fans, der står i første række, når chilipebrene præsenterer deres nye materiale.

Hvis man er sølv- eller guldmedlem af Red Hot Chili Peppers' fanklub, kan man gå ind på deres hjemmeside og være med i konkurrencen om at vinde 25 par billetter til koncerten.


Med til historien hører også det faktum, at der kun bliver afholdt 7 af disse showcases på verdensplan - New York, Los Angeles, London, Paris, Rom, Berlin og København.


redhotchilipeppers.com

ANNONCE