Nyhed

Morrissey-special på GAFFA Radio

Fire timers hits og sjældenheder fra The Smiths tiden og op til i dag.

Morrissey udsender i dag sit ottende soloalbum “Ringleader Of The Tormentors” og det betyder, at tiden er inde til at hylde en af britisk musiks vigtigste spydspidser. I den anledning vil GAFFA Radio fra klokken 20 og frem til midnat være helliget den tidligere The Smiths-sanger.

Anmelderne har været enige om, at det nye album er et af Morrisseys absolut bedste soloudspil, og du kan jo passende kvalitetssammenligne, da dette specialprogram byder på et stort udpluk af de største The Smiths- og Morrissey-hits.

Desuden er der blevet gravet en imponerende stak musikalske sjældenheder frem, deriblandt veloplagte coverversioner af inkarnerede fans som David Bowie, Muse, Placebo, The Pretenders, Eurythmics, The Beautiful South, Pete Yorn, Divine Comedy, Nancy Sinatra, Death Cab For Cutie og sågar folkorkesteret Ukrainians, der levere en herlig version af ”Bighmouth Strikes Again” på ukrainsk. De mange sjældenheder er blevet doneret af Jesper Sørensen, der har det danske fansite www.thesmiths.dk


Som en ekstra feature kan du læse en uforkortet version af Lars Löbner Jeppesens interview med sangeren her.

(Programmet genudsendes i morgen tirsdag mellem 14-18.)

ANNONCE