x

Kinky Friedman - Misbrugt af en rodeoklovn

Kinky Friedman - Misbrugt af en rodeoklovn

"Er der nogensinde nogen, som har kørt direkte herfra og ind på hovedbiblioteket før?....denne her køretur er på en eller anden måde emblematisk for min karriere", funderer Friedman på bagsædet af bilen på vej fra lydprøve på spillestedet Loppen på Christiania ind til Hovedbiblioteket i Krystalgade, hvor han skal give offentligt interview med Dagbladet Politikens Henrik Palle og læse lidt op fra sin essaysamling "Heroes of a Texas Childhood".

Og man forstår, hvad han mener, hvis man kender bare lidt til den bemærkelsesværdige karriere. Satirisk countrysanger, kandidat til guvernørposten i hjemstaten Texas, forfatter til en lang række kriminalromaner med en fiktionaliseret udgave af sig selv i hovedrollen. Ven af Bob Dylan og Willie Nelson – og af såvel George W. Bush som Bill Clinton.

Officielt udnævnt til "Male Chauvinist Pig of the Year 1973", angrebet på scenen af rasende feminister, indehaver af eget cigar- og tequilamærke – og utrættelig frontsoldat i kampen mod den politiske korrekthed, som med hans ord har forvandlet hele USA til "én stor, røgfri familierestaurant-kæde".

En 68-årig jøde, som påpeger at han absolut er lige så stor modstander af pædofili som alle andre – men at man trods alt må give de pædofile, at "de trods alt sagtner farten når de kører gennem et skole-område". Og i øvrigt hævder, at hans usædvanlige kælenavn skyldes, at han blev seksuelt misbrugt af en rodeo-klovn som 27-årig. You get the picture.

Læs det omfattende interview i GAFFAs artikelsektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA