Nyhed

New Kids On The Block-sanger tæt på Boston-bomber

Joey McIntyre deltog i Boston Marathon og nåede i mål kort før bombeangrebet

I går blev det tradtionsrige Boston Marathon ramt af et bombeangreb, som dræbte mindst tre og sårede mere end 140 personer og sendte chokbølger verden over.

En af dem, der var tæt på terrorangrebet, var Joey McIntyre fra det albumaktuelle Boston-senior-boyband New Kids On The Block. McIntyre deltog i maratonløbet, men nåede i mål fem minutter før bombeangrebet, som befandt sig tæt på mållnjen, og var kommet i sikker afstand, da bomberne sprang.

På Twitter skrev han, at han var okay, "men jeg er sikker på, der er mange sårede". Forinden havde hans bandkollega Donnie Wahlberg efterlyst livstegn fra ham på Twitter. Senere har McIntyre skrevet: "Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg føler for alle involveret i Boston Marathon. Min familie er okay. Jeg er okay. Dette vil tage et stykke tid at bearbejde."


Adskillige andre musikere har udtrykt deres chok over terrorangrebet på Twitter, ikke mindst musikere og bands med tilknytning til Boston.

Eksempelvis skriver Dropkick Murphys: "Boston, du er i vore bønner fra Californien. Vær I sikkerhed, alle sammen!!!! Ufatteligt."

Pixies skriver: "Boston, vi er med jer".


Ke$ha: "Min dybfølte kærlighed går ud til dem, der er berørt af dagens tragedie i Boston. Alle vore tanker er med jer."

Miley Cyrus: "Jeg sender fred og mange velsignelser til Boston."

Garbage: "Vores tanker og kærlighed går ud til de gode folk i Boston."


Grizzy Bear: "Vi har familie og rødder i Boston og sender så meget kærlighed, som man kan gøre på tværs af landet. Masser af kærlighed."

Politet har endnu ikke noget spor af gerningsmanden eller -mændene eller et motiv til terrorangrebet.

ANNONCE