Nyhed

Vil du varme op for Bon Jovi?

Nu har dit band chancen for at spille i Parken som opvarmning for Bon Jovi

Bon Jovi indtager den 6. juni Parken, og i den forbindelse søger de et dansk opvarmningsband. Bon Jovi vil i de kommende uger, sammen med blandt andre musiker Jacob Binzer (D-A-D), producer Flemming Rasmussen (Metallica, Sort Sol med flere) samt Ekstra Bladet og Radio 100, udvælge netop det band, som skal spille foran publikum i Parken som opvarmning for Bon Jovi. I en pressemeddelelse udtaler Flemming Rasmussen:

"Det er fantastisk, at Bon Jovi giver et dansk band chancen. Danmark har vanvittig mange dygtige livebands, og det bliver fedt at se deres videoer og høre deres materiale".

For at deltage i konkurrencen skal man opfylde følgende krav:


- Bandbiografi

- En video med minimum to live-numre

- Referenceliste med "performance history" over tidligere og kommende jobs


- Kontaktperson fra bandet – navn, telefonnummer og e-mail

- Bandet skal bekræfte, at de kan optræde med et 30 minutters "originalt sæt" (egne numre, ikke cover-numre)

- Alle bandmedlemmer skal være fyldt 18 år på tidspunktet for indlevering af materiale


Fristen for deltagelse i denne konkurrence er den 6. maj, og du kan læse mere om konkurrencen, samt hvordan du indsender materiale her.

Koncerten med Bon Jovi foregår i Parken den 6. juni og du kan finde billetter via GAFFA Live.

ANNONCE