Nyhed

NorthSide nærmer sig udsolgt

Det er nu sidste chance for at skaffe sig en billet til festivalen

NorthSide har i år kunnet præsentere et meget rost program til årets festival, hvilket også har givet udslag i billetsalget. 

Siden de sidste 11 navne blev offentliggjort til årets plakat har billetterne fløjet over disken, i en sådan fart, at lørdagsbilletterne allerede er meldt udsolgt. Og nu kan festivalen meddele, at der kun er omkring 3.000 partoutbilletter tilbage og sammenlagt cirka 1.000 endagsbilletter til fredag og søndag.

Hvis man ønsker at deltage i årets festival, er det altså nu, man skal skynde sig at skaffe en billet. 


"Vi har længe kunnet mærke, at der var markant bedre gang i salget end sidste år, så vi har været optimistiske omkring muligheden for at få udsolgt i år. Men at billetterne skulle ryge så hurtigt, som de har gjort den sidste måneds tid, er langt over vores forventninger, og det bliver sværere og sværere at lade være med at juble. Sidste år solgte vi 4.500 billetter i den sidste uge inden prisstigningen, så vi ved af erfaring, at den uge, vi går ind i nu, er der, hvor vi sælger allerflest billetter i løbet af hele året", fortæller John Fogde, talsmand for Northside.

Programmet for NorthSide 2013 er som følger: Alt-J (∆), Arctic Monkeys, Band of Horses, Biffy Clyro, Bikstok Røgsystem, Bloc Party, Daughter, Deap Vally, The Eclectic Moniker, Ellie Goulding, Everything Everything, Fallulah, The Flaming Lips, The Floor Is Made Of Lava, Frightened Rabbit, Fun., Gogol Bordello, Imagine Dragons, Kaizers Orchestra, Kashmir, Keane, Kings of Convenience, The Knife, Kristina Renée, Left Boy, Modest Mouse, Mø, Nephew, Nick Cave & The Bad Seeds, Passenger, Peter Sommer, Phoenix, Portishead, Rasmus Walter, Shaka Loveless, Spleen United, Tegan and Sara, Tom Odell, Trentemøller, When Saints Go Machine og The William Blakes.

NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni. Billetter kan findes via GAFFA Live.


ANNONCE