Lyt til sangerindens personlige playliste her
Musiktjenesten WiMP har fået fingrene i en personlig playliste fra Lady Gaga, hvor hun afslører sine yndlingssange. Og der er lidt af hvert på programmet. Fra luftig pop til tung rock. Fra Britney Spears til Motörhead. Fra musikscenens nye store navne som Akon, M.I.A. og Kanye West til levende legender som Bowie og Neil Young.
Popdivaen selv har knyttet en lille kommentarer til hvert enkelt sangvalg. Her afsløres blandt andet hvilken sang, der minder hende om hendes første forelskelse og altid får hende til at græde. Det afsløres også hvilken sang, Lady Gaga aldrig har hørt uden at have en øl i hånden. Samtidig kan man af kommentarerne også udlede hvilke af hendes musikkollegaer, hun synes fortjener en særlig ros.
1. 'Take Your Mama', Scissor Sisters
Lady Gaga om sangen: 'Minder mig om at feste i Brooklyn. Fantastisk sang. Meget Elton John og fuld af glæde, som vi alle har brug for i musikken'.
2. 'Beautiful', Akon
Lady Gaga om sangen: 'Virkelig smukt, klassisk Akon-smash. Love you 'Kon!'.
3. 'Paper Planes', M.I.A.
Lady Gaga om sangen: 'Min hårdtarbejdende kvindelige kollega. Ligesom mig tog det hendes sang næsten et helt år at nå toppen af hitlisterne. Men vi arbejdede hårdt for det, og vi gjorde det'.
4. 'Epic', Faith No More
Lady Gaga om sangen: 'Jeg plejede at lave performancekunst-go-go-værker til denne sang med Lady Starlight i New York. Så sexet, så hård. Grunge med lidt hiphop. Længe leve flannel og groupies'.
5. 'Out on the Weekend', Neil Young
Lady Gaga om sangen: 'Denne sang minder mig om min første forelskelse :( Den får mig altid til at græde'.
6. 'Ace of Spades', Motörhead
Lady Gaga om sangen: 'Jeg plejede at gå til koncerter med et Motörhead tribute-band på Arlene's Griocery. De var fantastiske. De spillede denne her sang, og det lød præcis som Motörhead'.
7. 'Rebel Rebel', David Bowie
Lady Gaga om sangen: 'Dette her er den rebelske ungdoms slagsang. Jeg tror aldrig, jeg har hørt denne sang uden en øl i hånden'.
8. 'Unusual You', Britney Spears
Lady Gaga om sangen: 'Det er virkelig en god sang. Jeg lyttede til 'Circus' på flyet, og da jeg kom til denne sang, stoppede jeg og hørte den igen og igen. Den er så smuk og så trist, og jeg elsker den måde, den har en mystisk lydkvalitet. Som om musikken var lagt ind i et spejl fra et hurlumhejhus. Go girl. God pop'.
9. 'Coldest Winther', Kanye West
Lady Gaga om sangen: 'En af de bedst skrevne og producerede plader, jeg længe har hørt'.
Se og hør listen her.