Nyhed

Tegan and Sara ude med ny musikvideo

Den Northside-aktuelle duo har udgivet video til singlen "I Was A Fool”

Tegan and Sara, der spiller på årets Northside Festival, har udgivet deres nye musikvideo til nummeret "I Was A Fool". Sangen er anden single fra deres seneste album "Heartthrob", der udkom tidligere på året og fik fire stjerner af GAFFA.

"Jeg prøvede bevidst at skrive en sang, som jeg tænkte, sådan én som Rihanna ville have", fortæller Sara til sitet Digital Spy, og tilføjer:

"Jeg skrev det også med en form for karakter i tankerne, et menneske, der er i medierne hele tiden, og som sikkert ikke er fremstillet som den person, vedkommende virkelig er."


Du kan se videoen og høre den nye single "I Was A Fool" her:

ANNONCE