x

Se: Daft Punk "The Collaborators" videoer

Se: Daft Punk "The Collaborators" videoer

Medmindre man har været godt gemt væk fra jordens overflade det sidste stykke tid, så er det næppe gået nogle forbi, at Daft Punk udgiver et nyt album den 21. maj.

Første single "Get Lucky", der har Pharrell på vokal, strøg direkte til tops på Spotify, både i USA og England, kun få timer efter den officielle udgivelse. Dermed blev nummeret det mest streamede nogensinde på én dag i Spotifys historie.

Det nye album " "Random Access Memories" indeholder også et væld af andre gæstestjerner som Julian Casablancas, Paul Williams, Nile Rodgers, Todd Edwards, Panda Bear, DJ Falcon, Chilly Gonzales og Giorgio Moroder.

I den forbindelse har Daft Punk lavet en række videoer, med titlen "The Collaborators", der hver især er et interview med de enkelte artister om deres forhold til Daft Punk, deres musik og ikke mindst deres fælles samarbejde.

Episode fire er eksempelvis med Pharrell, der fortæller om det mystiske møde med de to robotter, og hvordan de puttede noget hemmeligt i hans drink, som gjorde, at han havde glemt alt om mødet på flyet hjem. Indtil nu er der også videoer med Giorgio Moroder, Todd Edwards, Nile Rodgers & Panda Bear. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA