x

Danish Deejay Awards-vindere fundet

Danish Deejay Awards-vindere fundet

Torsdag blev årets Danish Deejay Awards uddelt, og listen over prismodtagere er både lang og alsidig. Men Bikstok Røgsystem (billedet) og Anders Trentemøller dominerede de tunge kategorier – årets danske album, årets danske artist, årets danske producer etc.

Helt præcist rendte Trentemøller med producer-prisen, årets danske upfront-udgivelse, årets danske remix (Röyksopps ”What Else Is There?”) og årets danske DeeJay-favorit. Røgsystemet tog på deres side årets danske album, årets danske talent (Pharfar, også kendt fra Djosos Krost), årets musikvideo og årets danske artist.

Men selv da Trentemøller og Bikstok Røgsystem havde fået deres, var der stadig masser af priser at uddele. Modtagerne rakte lige fra Infernal til Static & Nat Ill - med stop undervejs hos både Jennifer Lopez, Nik & Jay og Erick Morello. Desuden er Københavns Culture Box nu officielt årets danske klub, mens Luux – også i København – tog prisen som årets danske diskotek og RAW i hovedstadens Silo 52 blev året danske klub-event.

Find den komplette liste over priser og prismodtagere via linket nedenfor.

Danish Deejay Awards 2006


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA