Mechanical Bird: "Bitter Herbs" – sang for sang

Mechanical Bird: "Bitter Herbs" – sang for sang

Danske Mechanical Bird har netop udgivet sit andet fuldlængdealbum, "Bitter Herbs". Ankermanden i Mechanical Bird er sanger, sangskriver, guitarist med mere Jakob Brixen, der startede projektet i 2007 med soloudspillet "11 Songs for Perchers". Siden er bandet blevet etableret som et folk-kollektiv bestående af seks musikere, der også er kendt fra beslægtede bands som Kloster, Blood on a Feather og Hymns from Nineveh. Mechanical Bird tæller således forsanger og guitarist med mere Jakob Brixen, percussionist Carl Andreas Brixen, Christel Voldby Winther på violin, sav og kor, Nikolaj Paakjær Mikkelsen på orgel og cembalo, David Blomqvist på bas og kor og sangerinde og multiinstrumentalist Sarah Hepburn.

GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann har netop tildelt albummet fire stjerner og dommen "et storslået og visionært værk af fineste folk-skuffe."

Merchanical Bird kan opleves live til årets Spot Festival, som løber af stablen den 3.-4. maj i Aarhus. Mechanical Bird spiller på HeadQuarters lørdag den 4. maj klokken 18.30. Billetsalget er i fuld gang, og du kan finde billetter via GAFFA Live.

GAFFA har fået Jakob Brixen til at gennemgå det nye album, sang for sang:

Seven Valleys

Dette var den første sang, jeg skrev efter at have udgivet ep'en "Daughter of the Wind". Den blev for mig en naturlig overgang fra ep'ens americana til det mere psykedeliske univers, der er på det nye album. I "Seven Valleys" er det stadig den huggende banjo, som driver sangen fremad, men jeg blev samtidigt meget interesseret i andre instrumenter som sitar, harmonium, bansuriføjter og shahi baaja. På den måde fik den amerikanske rocklyd også et østligt præg.

"Seven Valleys" satte også retningen for teksterne på "Bitter Herbs", som kredser om vanvid, spiritualitet og mystik. Titlen "Seven" Valleys refererer fx til et poetisk sufiskrift forfattet i Baghdad omkring 1860, der behandler sjælens rejse igennem syv åndelige stadier. Fortællingen foregår i Therebintedalen, som ligger sydvest for Jerusalem - navngivet efter dalens mange terebintetræer, og netop det med at lade teksterne kredse om et mytologisk træ eller en plante fik en stor betydning for min videre sangskrivning. Det blev nærmest et dogme for mig.

Bitter Herbs

Titelnummeret på pladen handler også om religiøsitet og ikke mindst religiøs ekstase, som der både er en fascination af, men også en ambivalens over for; og nummeret ender i en form for galskab med sætninger om at indtage urter og lade sig rense ved at dyppe sig syv gange i en flod. Jeg blev af en veninde gjort opmærksom på en dokumentarfilm om "Jesus People-bevægelsen", som var en religiøs bevægelse i sentressernes USA. Filmen følger en kendt prædikant inden for den bevægelse, og den viser scener fra ekstatiske gudstjenester og store dåbsseancer. Filmen rummer en vild eufori, som jeg er fascineret af, og jeg skrev derfor til produktionsselskabet og fik lov til at bruge materialet til en musikvideo. Jeg synes, det er blevet en video, som underbygger nummeret ret godt.

Rent musikalsk har det nok været den sjoveste sang at indspille. Nikolaj Paakjær Mikkelsens 60'er-inspirerede orgel og David Vejen Blomqvists "spionbas" udgør sammen med Carl Andreas Brixens febrilske trommespil rygraden i nummeret. Sangen gæstes i øvrigt af en af mine yndlingsguitarister, Morten Aron Larsen (Spids Nøgenhat, Aron etc.).

A Lilac Scent

Denne sang havde levet sit eget uforløste liv i mig i mere end et år, før den endelig fik form. Jeg oplevede en vaskeægte sangskriver-kliche, idet sangens kabale gik op for mig i en drøm, hvor jeg blev tvunget til at spille den ufærdige sang for et hungrende publikum. I drømmen gik tekst og melodi pludselig i hak, og da jeg vågnede greb jeg straks guitaren og kunne nu skrive både tekst og melodi færdig - næsten ordret som jeg havde drømt den. Normalt skal jeg arbejde målrettet og hårdt i min sangskrivning og får sjældent pludselige inspirationer af denne type, så det var en ret sjov oplevelse. 

Tamarisk Tree

"Tamarisk Tree" er min egen favorit på albummet. Lyrikken tematiserer en ambivalens i den bindende kærlighedsrelation fortalt igennem en morderisk kærlighedshistorie, der udspiller sig under tamarisktræets skygge. Tamarisken indeholder i sig selv en dobbelttydighed, da træet både kan bringe liv og død i ørkenen. Træet går også under navnet saltcedar, fordi det kan udtørre vandløb og trække salt op af jorden, hvilket dræber alt andet planteliv, og saltcedaren står dermed i kontrast til Libanons stolte cedre, som fortælleren i sangen længes imod.

Melodien har en middelalderlig tonalitet og sangen forløses for alvor igennem det instrumentale samspil mellem Morten Aron Larsens tunge elguitar, Sarah Hepburns svævende tværfløjte og Christel Voldby Winthers huggende violin.

Silvery Coffer

Her udfoldes middelalderinspirationen for alvor. Teksten er bygget op omkring gentagelser og magiske genstande, men det er i bund og grund en længselsfuld kærlighedssang. Der åbnes med linjerne: "Now that I'm dead/ I'll return all the things/ that you gave me at Scarborough fair". Heri ligger både en kærlig hilsen til middelalderens folkeviser, til Simon and Garfunkel og til Low.

Sangen gæstes af Jonas Haahr Petersen (Hymns from Nineveh) på en smuk cello.

The Incredible Sadness

Her er albummets mest poppede sang. Trods dens noget dystre titel bryder denne sang bevidst den lidt alvorstunge stemning på pladen og giver et lille pusterum til lytteren med en drømmende og poppet sommermelankoli og et catchy omkvæd. Jeg er især glad de legende trommer, chembaloet og de drengede aaahh-stemmer, der slynger sig rundt om melodien i omkvædene.

Like Almond

Jeg skrev "Like Almond" efter en af mine største musikalske oplevelser i 2011. Gonga & Mithu Sain opførte sammen med Snöleoparden en tranceskabende sufi-ceremoni på Fanø Free Folk Festival. De to pakistanske brødre og en sufi-danser opførte en lang og hypnotiserende trommeceremoni foran et ekstatisk og svedende publikum. Efter seancen passerede en af percussionisterne mig, og jeg blev slået af hans velduftende mandelagtige perfume. Dette gav mig inspirationen til titlen, "Like Almond", og det blev en sang, der handler om dans og beruselse.

Esau

Jeg har altid været fascineret af fortællingen om Jakob og Esau fra det gamle testamente. Der er noget urmytisk over de to brødres fejde, hvor Jakob med sin kontrollerede snuhed vinder over det vilde naturmenneske Esau, som styres af sine kropslige impulser. Jakob udnytter Esaus umiddelbare behovsstyrede svaghed og snyder både ham og sin far for at modtage en velsignelse - og han slipper godt fra det.

I sangen Esau benytter jeg denne kraftfulde tematik i en længselsfuld hymne, som især får liv igennem Sarah Hepburns smukke vokalharmonier og tværfløjtespil. 

The Seas Will Turn Against Me

I denne dystre og apokalyptisk ladede sang stiger tidevandet langsomt som i et mareridt, hvor der ikke findes nogen flugtmuligheder. Musikken er monoton, repetitiv og messende, og vokalen drukner mere og mere i de omsluttende uh-stemmer i takt med at lyrikken bliver tiltagende desperat.

Hyssop

Dette er albummets korteste og enkleste sang. Den var tæt på at blive kasseret frem til sidste øjeblik, hvor vores producer Aske Bode med nogle drastiske ændringer i arrangementet endelig fik den til at fungere. Jeg har en tendens til at arbejde med hver sang, som om det var den sidste sang, jeg nogensinde får mulighed for at skrive, hvilket til tider gør sangskrivningen lettere krampagtig. Med "Hyssop" lærte jeg at give lidt slip på mine krav og bevare en simpelhed, som jeg synes klæder nummeret rigtig godt.

Caravan

Jeg er som regel en ret langsom sangskriver, men "Caravan" tog under en halv time at skrive efter idéen kom. Den er skrevet med et glimt i øjet, og jeg opfatter den selv lettere humoristisk, fordi den spiller så tykt på referencer tilbage til en svunden tid. Her er der plads til at kaste sine bekymringer fra sig i en stor hippiedrøm med bare tæer i sandet. Da vi indspillede sangen gentog vi afslutningen i det uendelige, fordi vi ikke vidste, hvordan den skulle afsluttes, så den løb op i 9 minutter. Sangen indeholder 8 violinspor indspillet af en højgravid Christel Winther Voldby, som indspillede de 8 gange 9 minutters violin ud i en køre. "Caravan" blev i øvrigt mixet færdig nytårsaften, og jeg bilder mig ind, at det har tilført den et ekstra lag af melankoli.

Se musikvideoen til "Tamarisk Tree":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA