x

Lars And The Hands Of Lights toer sang for sang

Lars And The Hands Of Lights toer sang for sang

Den danske gruppe Lars And The Hands Of Light har netop udsendt deres andet album, "Baby, We Could Die Tomorrow", opfølgeren til den anmelderroste debut "The Looking Glass" fra 2010, et album, der kastede hittene "Me, Me, Me" og Hey, My Love, Hey Love" af sig. Førstnævnte sang vakte også en vis opmærksomhed i Tyskland, Benelux og Frankrig.

Sanger og sangskriver Lars Vognstrup fortæller her om det nye album, sang for sang:

Time to Glow
Denne sang opfordrer helt klart til, at man skal fyre den af i stedet for at gå og være sourpuss og ikke gemme de fede tider til et andet tidspunkt, som måske aldrig kommer. Det er det mest electroinflurerede nummer på pladen, selvom alt er håndspillet. Det var den første sang, som jeg demoede til det nye album. Jeg har haft Kim LAS ind over et par sessions og Thomas Rafn. Jeg synes, det er fedt at arbejde med forskellige folk. Jeg begynder at synes, det er mere og mere kedeligt at arbejde alene.

Kiss You In The Doorway
Man kan forstå det på flere måder. Nok mest om at finde ind til det rum, hvor man har kommunikation uden at sige noget, telepatisk kærlighed. For mig er det en psykedelisk betydning, og det synes jeg er støttet ret meget i produktionen. Der måtte jo bare strygere på, og dem har min ven Mads Brinch (One Year From Home, 4Guys from the Future og Silver Six) arrangeret.. Grundsporet var et megasent take, hvor vi ikke måtte spille højt i studiet. Det er med til at gøre den tilbagelænet og subtil. Det er også megafedt at lave lyd på trommer, som er spillet helt lavt.

We Shine On Together
Dette var et af de sidste numre, jeg skrev til pladen. Kristian Mondrup, min trommeslager og jeg sad i mit studie og hørte demoen og var enige om, at vi skulle tage beatet i en fræk retning. Jeg spiller bas og han trommer og lavede skelettet i en fart. C-stykket er Kristians komposition. Så blev der ellers bare dubbet løs. Tror, det er min personlige fave.

How Much We Feel
En sørgelig sang om at glide væk fra hinanden, selvom man er stærkt forbundet. Jeg skrev den i et sommerhus ved Vesterhavet. Min søster Line synger på den endelige version. Da vi havde tracket hendes vokal, sad jeg og miksede på det og kom til at græde helt vildt over det. Jeg synes, det er megapoppet, men det har gåsehud-potentiale.

Herd
Det er et samarbejde med min buddy Christian Gotfredsen, han har faktisk skrevet denne sang og spillet en guitar på indspilningen. Det var ikke meningen først, men det endte med at blive en duet mellem ren vokal og pitch shifted vokal.

Hollywood, I Know She Would
Jeg bliver nødt til at indrømme, at denne sag er mega-inspireret af Gasolin'. Det var sommer og min kone og jeg kørte rundt i min fars 2CV og hørte hans Gasolin'-cd'er. Min kusine sagde, som kompliment, at hun syntes, den var næsten "Wind of Change"-agtig, det er det sjoveste, jeg længe har hørt.

Shiny Bright Star
Den handler om Rio, min datter. Jeg er glad for den, det er så meget et popnummer, og det er megafedt at spille det live. Line har en vild stemme. Selv om det ikke minder om det helt, så er det inspireret af The Cure, men også Fleetwood Mac.

End of Summer
Den beskriver blandt andet den energi, man får om efteråret, mig selv i hvert fald, boost hvor man har lyst til at feste og rasere i takt med, at naturen går i sit smukke forfald. Den handler om forandringer, og at det er værd at sætte pris på dem.

Baby, We Could Die Tomorrow
Det er så meget op til dem, der gider at høre på det, hvad det handler om, det gælder for alle sangene. Hvad de handler om er forskelligt for hver gang, jeg hører dem. De er en følelse, jeg havde på det tidspunkt, hvor jeg skev dem, og det er ikke readymade med handling eller løsning på noget. Håber, man vil lytte til den og få noget i gang oppe i hovedet. Nogle billeder eller bare tanker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA