Nyhed

Rasmus Walter på ekstra turné

Den albumaktuelle sanger besøger en lang række danske byer i efteråret

Dette forår udgav den danske sanger Rasmus Walter albummet "Lige Her Lige Nu" med sange som "Knust Glas" og "Endeløst". Mange måtte gå forgæves efter billetter til den igangværende forårsturné i kølvandet på udgivelsen - og nu har Walter så taget konsekvensen og annonceret endnu en turné i efteråret.

Walter lægger ud på Tobakken i Esbjerg den 24. oktober og runder af små fem uger senere i Koncerthuset i København. 

Rasmus Walter har en fortid i bandet Grand Avenue, og "Lige Her Lige Nu" er andet udspil i eget navn og fik blandt andet følgende karakteristik med på vejen fra GAFFAs garvede - og lettere forbeholdne - anmelder Jan Opstrup Poulsen: 


"Albummet byder på gedigen og radioegnet poprock. De elektroniske virkemidler benyttes flittigt, og med de let melankolske sange om fortabte drømme og kærligheden, der går sine egne veje, befinder Rasmus Walter sig i en for sikker havn".

Billetter til efterårets koncerter sættes i salg i dag (fredag den 3. maj, red.) via de respektive spillesteders hjemmesider, og den fulde turnéplan ser således ud:

 


24 okt. 2013: Esbjerg, Tobakken

25 okt. 2013: Sønderborg, Sønderborghus

26 okt. 2013: Køge, Tapperiet


31 okt. 2013: Vejle, Bygningen

 

01 nov. 2013: Herning, Fermaten


02 nov. 2013: Aarhus, Train

15 nov. 2013: Odense, Magasinet

16 nov. 2013: Silkeborg, Rampen


21 nov. 2013: Viborg, Paletten

22 nov. 2013: Horsens, Kulisselageret

23 nov. 2013: Slagelse, Musikhus


28 nov. 2013: Frederiksværk, Gjethuset

29 nov. 2013: Kolding, Godset

30 nov. 2013: København, Koncerthuset


 

ANNONCE