Nyhed

Kaka tager på danmarksturné

– og laver fanvideokonkurrence

Den 22-årige Kaka er det nyeste skud på den fremadstormende dancehall-scene herhjemme. Kaka kom på alles læber i 2011, da kollegaen Wafande sammen med Donkey Sound producerede det platinsælgende sommerhit "Gi' Mig Et Smil", hvor Kaka med sin rap var med til at sprede de positive vibrationer. Nu tager han på turné rundt i landet.

I 2012 udgav Kaka så sin debut-ep, "Kaka Ep". GAFFA's anmelder Henrik Bæk kvitterede med fire stjerner for udspillet, og skrev blandt andet:

"Med sit rytmiske, lette og stilsikre flow, sin positivitet og energiske overskud, leverer Kaka oplagt sine dansksprogede budskaber og lykkes med det, uanset om emnerne afspejler en hyldest til musikken som på nummeret Dansk Dancehall eller det mere eftertænksomme, som er tilfældet på Tag Det Roligt."


Fra denne ep finder man ligeledes hitsinglen "Bang Bang (ReggaeJam)", der både blev P3's Uundåelige og Ugens Kæledægge på DR Mama.

Kaka har ligeledes en opfordring og konkurrence i ærmet, når han om lidt drager på turné: tag smarttelefonen med og optag den fedeste video af koncerten. Kaka sætter spritnye T-shirts samt signerede plakater på højkant til de fedeste videoer fra koncerterne. Det eneste man skal gøre er at uploade sin video og sende et link til [email protected].

Kakas danmarksturné er som følger:


9. maj: Cafe Von Hatten, Randers

11. maj: Forbrændingen, Albertslund

17. maj: Lille Vega, København


30. juni: Roskilde Festival

5. juli: Nibe Festival

24. august: Helsingør Musikteater, Helsingør


30. august: Scandinavia Reggae Festival, København

12. oktober: Kulturmaskinen, Odense

ANNONCE