Enerne fra Esbjerg er gået i arbejdslejr og brygger løs på deres længe ventede andet album, der – hvis alt går vel – ser dagens lys i år. Vi har fået en snak med forsanger Sebastian Wolff, om hvad de går og sysler med.
Opfølgeren til Kellermensch har jo efterhånden været et stykke tid undervejs, så hvor langt er I egentlig kommet med den nye plade?
– Vi er ret langt. Vi sigter efter et album med 12 sange, og vi har flere sange end det nu. Men vi har eksperimenteret en del med vores udtryk, og skal derfor udvælge sange og måske skrive lidt endnu.
Hvordan kan det være, den har været så længe undervejs?
– Det er fordi, vi har turneret meget med debutalbummet, og fordi den har været lidt af en svær fødsel. Vi tog også cirka tre år om at lave vores debutalbum, så vi er vant til at tage os tid. Men debutalbummet udkom i januar 2009 i Danmark og først i 2011 i Tyskland. Så vi har turneret meget længe med debutalbummet.
Hvad kan vi forvente os af albummet? Er der nogle radikale ændringer i jeres lyd?
– De nye sange er blevet bedre. Melodierne er stærkere, og så leger vi mere med vores udtryk. Stemningen er stadig mørk, men vi har skrevet mange hurtigere numre, end vi plejer. Vi spiller stadig på de samme instrumenter, som vi gjorde på sidste album, men det kan være, at vi ender med at tilføje lidt nye instrumenteringer på nogle af numrene. Vi indspiller altid med bandet først, og så får vi musikere ind til at lægge ting som strygere. Så det kan være, at vi tilføjer nye ting i den proces.
Hvilke retninger har I set i rent inspirationsmæssigt?
– Jamen, inspirationsmæssigt er der ikke så meget nyt. Vi har stadigt de samme "helte", men er dog begyndt at lege mere med det primale. Vi har lyttet en del til musik, som er skåret ind til benet; musik som country og blues. Vi har altid spillet på modsætninger – forstået på den måde, at vi blander det stille med det larmende, det beskidte med det smukke og det primale med det fortænkte. På den måde har det været givende at lytte til den slags "ur"-rock.
Er sideprojektet The King & I dødt? Det har ligget meget stille, siden Kellermensch begyndte at gøre væsen af sig syd for grænsen.
– Nej, ikke sådan helt. Jeg har stadig planer om at udgive et album ved siden af Kellermensch, men arbejdet med Kellermensch har forsinket det en smule. Desuden har Mads Bjørn i mellemtiden fået ret travlt med sin egen karriere. Men jeg er overbevist om, at der nok skal komme et album ud, måske til næste år…
Har I en titel klar til det kommende album?
– Vi har en god kandidat til en albumtitel, men vi er ikke helt sikre, så vi holder kortene lidt tæt til kroppen endnu.
Hvad har været den største omvæltning for jer, siden debuten udkom?
– Det har nok været det pres der følger med at udgive plade i flere lande og at spille flere og flere jobs længere og længere væk. Der har været mange gode oplevelser, men de giver også meget at se til. Det kan være svært at balancere med job og privatliv.
Hvordan er I gået til værks med arbejdet på albummet?
– Vi besluttede os for at indspille pladen i Esbjerg. Det gjorde vi også med debutalbummet og ep´en. Men denne gang har vi købt noget mere udstyr, og så har vi sat et studie op på havnen i Esbjerg. Så nu kan vi indspille albummet i et rigtigt studie i stedet for et øvelokale.
Og the million dollar question: Hvornår tror I, albummet udkommer?
– Vi forsøger at nå det i år.
