x

Tina Dickow tager på ny Danmarksturné

Tina Dickow tager på ny Danmarksturné

Sangerinden og musikeren Tina Dickow har i år turneret med den helt udsolgte "The Other Side Tour". Hun måtte endda spille hele ni koncerter i Glassalen i Tivoli for at imødekomme den store efterspørgsel. Derfor har sangerinden nu besluttet at lave endnu en turné, hvor hun blandt andet kommer forbi nogle af de byer, hun ikke fik plads til på den første.

Tina Dickow skal spille i alt otte koncerter rundt omkring i landet, heriblandt København, Helsingør, Holstebro og Aarhus. Forsalget til "The Other Side Tour Continued" starter i morgen.

GAFFAs anmelder Mathias Sommer gæstede en af de udsolgte koncerter i Glassalen og skrev følgende om sin oplevelse: "Både et lyrisk og musikalsk snedkerarbejde på et uhørt højt niveau. Og med ni plader i baghånden får man altså cremen af cremen, og kan kun sænke paraderne og lade sig forføre af dette store fænomen fra lille Danmark. En fantastisk oplevelse". Læs hele den seksstjernede anmeldelse her.

The Other Side Tour Continued: 

31.10. Arena Nord, Frederikshavn
01.11. Musikteatret, Holstebro
02.11. KulturCenter Limfjord, Skive
03.11. Musikhuset Aarhus
07.11. Falconer Salen, København
08.11. Portalen, Greve
09.11. Kulturværftet, Helsingør
10.11. Ringsted Kultur og Kongrescenter

Alle koncerterne spilles for et siddende publikum, og forsalget starter i morgen tirsdag den 14 maj via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA