x

Franz Ferdinand på vej med nyt album – se teaser

Franz Ferdinand på vej med nyt album – se teaser

Franz Ferdinand har annonceret, at de sender et nyt album på gaden med titlen "Right Thoughts, Right Words, Right Action" den 26. august i år. Albummet bliver det fjerde i rækken og efterfølger til "Tonight: Franz Ferdinand" fra 2009. 

Den nye plade er indspillet i forsanger Alex Kapranos' skotske studie og guitarist Nick McCarthys' Sausage Studios i London, ligesom bandet også har indspillet dele i Stockholm og Oslo.

Samtidig afslører bandet, at albummet også vil indeholde en række interessante samarbejder. Selvom ingen endnu er officielt bekræftet, kom det alligevel frem for et stykke tid siden, at Roxanne Clifford fra Veronica Falls optræder som gæstevokalist. 

Tracklisten til albummet ser således ud:

'Right Action'
'Evil Eye'
'Love Illumination'
'Stand On The Horizon'
'Fresh Strawberries'
'Bullet'
'Treason! Animals'
'The Universe Expanded'
'Brief Encounters'
'Goodbye Lovers & Friends'

Bandet har også udgivet en lille teaser, som du kan se her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA