Indhyllet i hemmelighedskræmmeri, og brugen af årets mest misundelsesværdige marketingkampagne, udkommer Daft Punks fjerde album endelig nu
I en tid, hvor de fleste elektroniske pop-artister forsøger at overgå hinanden i det excentriske, søger Grammy-vinderne Daft Punk på "Random Access Memories" i stedet tilbage til fortiden, dengang hvor lysende dansegulve, disko-kugler og tidsløse grooves var i centrum.
Daft Punk havde ellers ingen planer om at lave et nyt album. I deres studie i Paris i 2008 føltes de første demoer alt for velkendte, som var de skabt på autopilot. Robotterne havde simpelthen indspillet for mange gange med elektronisk udstyr, og var blevet afhængige af deres evige samples. To år blev derfor brugt på at komponere 24 nye numre til Disneys film "Tron: Legacy", hvor de maskerede musikere valgte at arbejde med et 85 mand stort orkester. Da de vendte tilbage til demoerne, gik det op for Daft Punk, hvad de hele tiden havde manglet; den menneskelige kontakt.
– Det her album var et tilfælde, siger Thomas Bangalter, den ene halvdel, og mest snakkesagelige, af den gådefulde duo. Sammen med bandmedlem Guy-Manuel de Homem-Christo betød krystalliseringen af "Random Access Memories" for ham et dyk ned i en helt ny verden, hvor regler skulle brydes.
– Vi ønskede at udvide mulighederne for, hvordan man laver musik i dag. Vores første tre album blev på en eller anden måde indflydelsesrige. De må have defineret en bestemt lyd. Vi kan godt lide tanken om at genopfinde os selv for hvert skridt, det var vigtigt da vi startede bandet, og det er stadig vigtigt i dag. Ofte får du måske ikke fat i menneskernes blod, sved og tårer bag maskinerne, og til det her album var det noget vi følte var håndgribeligt, noget vi måtte få styr på.
– Random Access Memories er det mest komplicerede album vi har lavet, både teknisk og musikalsk, fortsætter Thomas. – Vi følte, at teknologien havde taget over, på den måde at computere har overtaget den musikalske skabelsesproces. Gennem denne her gradvise vækst og allestedsnærværelse af computerbaserede instrumenter er der muligvis noget, som er gået tabt. Vi har hverken løsningen eller svaret, men ideen om at lave dance eller pop-musik med mennesker i stedet for computere har været et eksperiment. Det her album var et forslag, et eksperiment om at bringe elementerne tilbage, fra den måde man engang lavede plader på i fortiden, og med ind i fremtiden.
Læs et længere interview i GAFFAs juninummer, som er på gaden fredag den 31. maj.
