Nyhed

The Residents aflyser dansk koncert

Den excentriske avantgarde-ensemble gæster alligevel ikke VoxHall i morgen

Det amerikanske avantgarde-ensemble The Residents – som er blevet kendte for ikke at være kendte og altid bære masker – rammer alligevel ikke det aarhusianske spillested VoxHall den 22. maj grundet sygdom i bandet. Billetter til koncerten refunderes, hvor de er købt.

Det særegne band har eksisteret siden 1972 og kan nu derfor fejre fire årtier som band med deres 40-års-jubilæums-turné "The Wonder Of Weird", som altså desværre ikke besøger Danmark i denne omgang.

The Residents gæstede Danmark i november 2010 i københavnske Store Vega, hvor GAFFAs anmelder Ras Bolding kvitterede med fem ud af seks stjerner, og skrev:


"Musikalsk kom man godt omkring The Residents' lange karriere, men numrene var ofte rearrangerede således at hele forløbet fik karakter af en form for soundtrack, hvilket også havde at gøre med, at der, flere gange undervejs, optrådte egentlige narrative passager, små historier akkompagneret af billeder på de tre runde skærme i baggrunden. [...] Som hos førnævnte Anderson leveres disse fortællinger med en sans for drama, hvilket musikken understøtter, men akkurat som i Andersons tilfælde, så er der også kød på fortællingerne. Nok virker de sælsomme og kulørt dystre, men der er stof til eftertanke!"

 

ANNONCE