x

Se Sofia Hedias nye video

Se Sofia Hedias nye video

Den danske sangerinde og sangskriver Sofia Hedia er klar med en ny single med tilhørende musikvideo. Singlen hedder "De Elskende" og er en forløber for Sofia Hedias debutalbum, der udkommer i sensommeren 2013.

Sofia Hedia gjorde sig for alvor bemærket i efteråret 2012, da hun udgav ep'en "Hudløs" med gæsteoptræden af blandt andre Jonas H. Petersen fra Hymns From Nineveh og efterfølgende var med som opvarmning for Søren Huss rundt i Danmark. Ved indgangen til 2013 var Sofia Hedia med på GAFFAs liste "De bliver store i 2013".

Sofia Hedia har det sidste halve år arbejdet i studiet på sit fuldlængde-debutalbum, og vi får nu en forsmag med "De Elskende". Om denne sang fortæller Sofia Hedia følgende til GAFFA: – Sangen er skrevet fra det sted i et parforhold, hvor man har gravet hinanden godt og grundigt ned i noget mudder, ingen kan trække vejret, og alligevel giver ingen op.

Se musikvideoen til "De Elskende":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA