Den danske sanger og sangskiver indspiller for tiden sit debutalbum med Tindersticks- og Tricky-producer Ian Caple
Se flere billeder fra indspilningerne i GAFFAs gallerisektion.
Den danske sangerinde og sangskriver Broken Twin alias sangerinde og sangskriver Majke Voss Romme kunne opleves på årets Spot Festival, hvor hun fik mange internationale roser. Blandt andet skrev engelske Neil McCormick fra The Daily Telepgraph, at Broken Twin efterfølgende var hans "pick for Friday" og videre: "Broken Twin eathereal & intense with that kind of studied quiet that makes you pay attention."
Ligeledes engelske Kieron Tyler skrev på The Art Desk "(…) immersive experience, Broken Twin build on the coal-hole quiteness of Cowboy Junkies and Mazzy Star to dramatic effect."
Broken Twin har tidligere fået roser af amerikanske Pitchfork, der har skrevet følgende om hendes sang "Out of Air": "the tremor in her proud voice, sure as an arrow in contrast to the lonely pedal steel caws that arc throughout the song, as she sings of a break-up shivering down lonely spines, stark in the moon's reflection, over a humble, clanky piano line."
Broken Twin er nu gået i studiet i England for at indspille sit debutalbum med den engelske producer Ian Caple, kendt for samarbejder med navne som Tindersticks, Tricky og danske Sort Sol og Lise Westzynthius. I den forbindelse skriver hun studiedagbog for GAFFA, og den fortsætter således:
Kære GAFFA-dagbog,
Huha, jeg kan næsten ikke forstå, at det er 5. dag her. Vi har snart mixet halvdelen af pladen, og det føles stadig, som om vi lige er gået i gang! Dagene er løbet igennem hænderne på mig, og det hele flyder lidt sammen. Måske fordi dagene er ret ensformige; op, mad, studie, kigge på uret – wow, klokken er mange – mad, hjem, sove. And the beat goes on… Men vi har holdt os til planen om en sang om dagen, og indtil videre er det gået ret problemfrit. I går var der lidt plads til, at jeg kunne få lov til at slå lidt på tromme. Jeg må være verdens mest dovne trommeslager, så langt tilbage på beatet, jeg lå...
Vi fik også en lille pause fra studie-boblen i går aftes, hvor vi fik lidt mad på en pub i Lewes med Ian Caples familie. De er de sødeste mennesker, good times. Ian har mange fine små historier fra sine yngre dage. Han startede som praktikant (som i te-henter) i Abbey Road. Han har fortalt, hvordan Kate Bush plejede at komme forbi og skrive sine sange ved et klaver. Han fik lov til at sætte mikrofoner op og kunne så sidde der og lytte til sangene, mens de blev til. Jeg synes, det lyder fuldstændig magisk. Han har også fortalt, at hun plejede at nuppe et lille glas Brandy, inden hun skulle synge. Det er godt for stemmen, siger Ian. Brandy og mørk chokolade. Så jeg har købt mørk chokolade - Rock&Rul!
I eftermiddag kommer Dan McKinna fra Tindersticks forbi studiet og indspiller det sidste bas. Han er lige flyttet til området – der er åbenbart en hel del musikere, der flytter hertil. Forståeligt nok – det er ret idyllisk, tæt på Brighton og havet, tæt på London. Jeg kunne godt bruge en mere tid her end de fem dage, jeg har tilbage..
Nå, men back to work!
Cheers, Majke
Se flere billeder fra indspilningerne i GAFFAs gallerisektion.