Den spanske indie-festival Primavera Sound er i fuld gang med et imponerende program. GAFFA er til stede i weekenden og rapporterer fra festivalen.
Se masser af billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion.
Barcelona syder lige nu af forårssol, skinnende middelhav, svajende palmer og så horder af hipsters fra hele verden, som er valfartet til den catalanske hovedstad for at deltage i den årlige indie-festival Primavera Sound, der vanen tro disker op med et brag af et program.
Primavera Sound har eksisteret siden 2001 og har lige fra starten valgt at holde sit fokus på indie-musikken i alle dens afskygninger. Det har vist sig at være en succesfuld formel, og festivallen har siden den spæde start vokset sig til at være en af Europas mest anerkendte og roste festivaler, som igen i år kan melde alt udsolgt.
Festivallen er en byfestival uden campingområde. I stedet bor man inde i Barcelona og pendler med metro eller bus ud til festivalpladsen, som ligger cirka seks kilometer fra Barcelonas berømte Las Ramblas. Festivalområdet er en gigantisk futuristisk beton- og asfaltjungle, der ligger rå og upoleret mellem det skumsprøjtende middelhav og spøgelsesagtige, ubeboede boligblokke. Området indeholder hele 11 scener i forskellige former og størrelser og der er langt mellem de to store hovedscener. I modsætning til f.eks. Roskilde Festival er området plastret til med bannere for sponsorene Ray Ban og Heineken, og man mangler som gæst lidt lækker stemning, og områder hvor man kan sidde og chille og komme i snak med hinanden. Derudover er stemningen dog rigtig god, og det er en fornøjelse at se, hvor dedikerede publikum er i forhold til musikken.
Fredagens program er heftigt og efter en solid omgang tapas i det gotiske kvarter og en dukkert i det stadigt kølige middelhav, starter de musikalske løjer kl. 18.10 med en omgang Kurt Vile & The Violators, som spiller på den store Heineken Scene, der stadig er badet i sydeuropæisk sollys. Kurt Vile skifter mellem at klimpre alene på scenen med sin akustiske guitar gemt bag sit lange hår og spille med sit band, der lyder ganske meget som Neil Youngs Crazy Horse. Det hele er pænt stenet, og publikum kompenserer ved den noget indadvendte affære med at sidde på asfalten og misse mod scenen, mens joints og drinks går på omgang.
Langt mere energisk og udadvendt er det, da den britiske electro-rock-kvartet Django Django et par timer senere indtager samme scene. Bandet er i den grad et tilløbsstykke og trækker i omegnen af 10.000 publikummer. En noget anden størrelsesorden end da de sidste efterår gav koncert i Lille Vega i København. Bandet er klædt i hvid/sort stribede uniformer og gør det ganske forrygende med deres legesyge og stærkt dansable form for rock blandet med både funk, psychedelica og masser af synth, loops og samples.
Aftens uden tvivl mest charmerende og overvældende indslag kommer fra Beyoncés lillesøster: Solange. Sidste år hittede hun godt og grundigt med singlen "Losing You", der er forløberen for et nyt og tredje album, der gerne skulle udkomme senere i år. Det er fuldfed soul og funk med referencer til alt fra Prince, Whitney Houston, James Brown, Sly & The Family Stone, Jackson 5 og Madonna. Solange er både så selvsikker, charmerende og fyldt med energi, at det er svært ikke at blive bare en lille smule forelsket, når hun fyldt med store smil, armbevægelser og sit eminente band roterer rundt på scenen og skaber en fest, mens hendes lette, soulfyldte vokal bjertager publikum. Hun er allerede en stjerne og kan meget vel blive en af de helt store, hvis den her stil fortsætter. Der er klart noget at glæde sig til for dem, der skal til Skanderborg Festival eller se hendes egen koncert i Vega til august.
Et af de navne, som jeg aldrig har set og har set mest frem til at høre på Primavara er de skotske støjrocklegender Jesus & Mary Chain med de to brødre Jim og William Reid i front, som sagtens kan hamle op med Gallagher-brødrene fra Oasis, når det handler om offentlige skænderier.
Bandet debuterede i 1985 med klassikeren "Psycho Candy" og udgav indtil 1998, hvor bandet gik i opløsning, en række stilskabende og roste album.
Bandet blev gendannet i 2007, og det skulle de nok ikke have gjort at dømme ud fra aftnens koncert. Mage til uinspireret og nærmest jammerlig optræden skal man nemlig lede længe efter. Numrene blev afleveret i et for langsomt tempo samtidig med at lydniveauet var alt for lavt. Bandet virkede afdanket og helt ufarlige og så ikke engang selv ud til at mene det, men mest af alt skulle have det overstået. Efter en sølle udgave af hittet "Just Like Honey" trak jeg og masser af andre stikket og gik i stedet ned til James Blake, der overraskede positivt med et smittende og udadvendt show.
Snart gik turen dog tilbage til hovedscenen og aftnens absolutte headliner: Blur. Blur fandt efter en længere pause sammen igen i 2009, og har siden da været ganske aktive på live-fronten og var bl.a. et af hovednavnene på sidste års Skanderborg Festival.
Ud over et par enkelte nye singler, der i al stilfærdighed er udkommet, har britpopperne stadig til gode at udgive en regulær opfølger på det ti år gamle mesterværk "Think Thank". Her på Primavera gjorde det dog intet, at bandet ikke havde et nyt album i ryggen, for publikum var her for festen, nostalgien og en perlerække af de bedste britpophits fra 1990'erne.
Og fest blev der allerede helt fra start, da Damon Albarn & company lagde hårdt ud med "Girls & Boys", der (selvfølgelig) fik publikum til at gå bananas i fællesskrål og håndfagter. Blur anno 2013 virker bestemt ikke som et band med fremtiden bag sig, men derimod nærmest som et sultent, ungt band med en punket energi og tydelig spilleglæde. Samspillet og lysten til at fyre op for en gedigen fiesta var helt i top, og alle tidligere stridigheder mellem de to kernemedlemmer Graham Coxon og Damon Albarn så ud til at være forduftet. Det var performance og showmanship på et højt niveau, og samtidig virker det pænt naturstridigt, at medlemmerne efterhånden er kommet op i midten af fyrrene. På close-ups på storskærmen lignede de i hvert fald stort sig selv som i 1990'erne.
Den 90 minutter lange koncert forsvinder lynhurtigt i selskab med numre som "Parklife", "There's No Other Way", "Coffee & TV", "Tender", "Country House", "For Tomorrow", "Universal" og "Song 2" som allersidste knaldperle. Blur har indfriet alle forventninger, mens stemmen er blevet hæs og benene ømme.
Natten fortsætter med The Knife, der går i gang kl. 03.20 med deres sære, spraglede gøglerdanseshow, der ser ud til at virke bedre for et mere alkoholiseret og feststemt publikum, end da de for nylig spillede en søndag og mandag aften i Vega. Herfra gik jagten i gang med at finde en taxa ind mod Barcelona centrum og ramme sin seng inden bl.a. Nick Cave, Wu-Tang Clan, Hot Chip og My Bloody Valentine står klar til lørdagens program.
Se masser af billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion.