x

Reportage: GAFFA på Primavera Sound, Barcelona 2013 del 2

Reportage: GAFFA på Primavera Sound, Barcelona 2013 del 2

Se masser af billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion.

Efter en solid eftermiddagslur på hotellet oven på fredagens musik og fest er det tid til at hoppe på metroen ud til Primaveras enorme, udendørs festivalområde Parc Del Fórum og gå ombord i lørdagens musikprogram. 
Højsommeren har stadig ikke helt indfundet sig i Barcelona, og det blæsende og lettere overskyede vejr kan sagtens minde om en kølig dag på Roskilde Festival. Det sætter dog ikke en stopper for den løsslupne og festglade stemning hos det meget internationale publikum, der allerede i metroen er godt i gang med at konsumere medbragte cervesas og hjemmeblandede drinks.

Første musikalske stop er hos de californiske indie-drenge i Cayucas, der med deres super-catchy solskinspop skaber en lækker start på dagen lidt i stil med The Drums eller The Walkmen. Lige ved siden af på naboscenen spiller de fremadstormende, franske debutanter Melody's Echo Chamber. Det er drømmende, psykedelisk og storladen, mørk pop blandet med droneagtig støj. Slet ikke uinteressant.

Herefter skulle turen have gået over til et af de mest imødesete navne på festivalen: Rodriguez fra den Oscar-vindende dokumentarfilm "Searching For Sugar Man". Men han har desværre aflyst efter et for hårdt turnéprogram. Ærgerligt, men gudskelov er der masser af andet godt musik på programmet denne lørdag. Næste koncert for mit vedkommende skyldes dog også en aflysning. Band Of Horses, der skulle være aftnens første hovednavn på den store Heineken-scene har været uheldig med deres flyafgang og har ikke kunnet lande i Barcelona i tide. Det gør dog intet, for i stedet har festivalen fundet en glimrende afløser i form af Deerhunter, som også spillede om torsdagen.

Amerikanske Deerhunter (billedet) er et af de mest spændende indie-rockbands i disse år. Gruppens altovervejende hovedperson er den karismatiske Bradford Cox, der grundet en sjælden sygdom ved navn Marfans Syndrom (som også Joey Ramone led af) er så høj, ranglet og indsunken, at han ser ud til at kunne knække midt over ved det mindste vindstød. Hvad han mangler i fysisk styrke, kompenseres dog til fulde ved den energiudladning, han og resten af bandet får fyret af på scenen. Deerhunter albumdebuterede i 2005 og slog for alvor igennem med den fremragende "Halycon Digest" fra 2010, der blev rost til skyerne for sin alternative soniske rock med fyldt med skramlede flotte melodier. Bandet har netop fokus på det album og leverer en overbevisende koncert, der beviser deres store format og tiltrækningskraft.

Klokken 22.20 er det blevet til legendarisk hip-hop med den efterhånden tyve år gamle all-star gruppe Wu-Tang Clan. Gruppen fra New York er en af de mest indflydelsesrige nogensinde i amerikansk hiphop og er bl.a. notorisk kendt for at aflyse koncerter i sidste øjeblik – ikke mindst på Roskilde Festival. Denne aften er de dog mødt op – og det viser sig, at de måske var bedre tjent med at være blevet hjemme. I hvert fald virker både flow og tekster mærkeligt forældede, mens stjernerapperne selv leverer et gumpetungt show, der som tunge, trætte løver i bur sløvt går rundt mellem hinanden på scenen og mumler rimene ud til et alt for lavt lydniveau. Ikke kønt.

Publikumsstrømmen går nu tilbage fra Primavera Scenen til Heineken Scenen, hvor Nick Cave & The Bad Seeds står klar. Som en sjov sponsor-gimmick kan man ganske gratis blive kørt i små Morris Mini-biler mellem de to hovedscener. Vi prøver stuntet, og det er ganske underholdende at blive fragtet hele vejen bag om scenerne og derved få udsyn til backstagearealerne, mens musikken er i gang. Turen tager et par minutter, og så er vi fremme ved Heineken-scenen. En lysende fuldmåne har efterhånden bredt sig ud over det skumsprøjtende middelhav, og en bedre kulisse kan man vel næppe bede om til en Nick Cave-koncert. 
Nick Cave & The Bad Seeds er på tour med deres meget roste nye album "Push The Sky Away", og der bliver lagt blidt ud med den smukke single "We No Who U R".

Nick Cave er både utroligt velsyngende og utrolig veloplagt. Den høje, tynde, midaldrende mand med det kulsorte, farvede hår dingler og fræser og sprutter manisk rundt på scenen som en shaman ude af kontrol. 
Det er ekstremt underholdende og udadvendt, og jeg mindes ikke, at jeg tidligere har set Cave i så meget hopla til en koncert. Men det går over stok og sten – godt bakket op af Caves hulemand af et sidekick, Warren Ellis. Der bliver leveret nogle blodtørstige udgaver af "From Her To Eternity", "Red Right Hand" og "The Weeping Song", mens alting eksploderer i "Tupelo", der er en slags hyldestsang til Elvis Presleys døde tvillingebror. Helt infernalsk, liderligt og møgbeskidt bliver det under "Stagger Lee", hvor Cave står helt ude blandt publikum og flere gange råber "Suck his dick!!" ned i hovedet på det måbende og grinende publikum.

Seancen bliver lukket af med titelnummeret til det nye album, og efter cirka 70 minutter er det slut. Det var kort og godt, men for kort, og Cave nåede lige at få publikum helt op at køre uden at få et afsluttende klimaks med. Der kan man håbe, at spilletiden bliver forlænget, når Nick Cave & The Bad Seeds i juni spiller på Northside i Aarhus.

Sidste hovednavn på Primavera 2013 er de irske shoegazer-ikoner My Bloody Valentine. Bandet blev dannet helt tilbage i 1983, men har kun udgivet tre album, hvoraf det nyeste "m b v" fra i år udkom hele 22 år efter det sidste album, klassikeren "Loveless". Nogen produktiv gruppe er der altså ikke tale om, men det er egentlig også ligegyldigt, når man en gang har leveret et album som "Loveless", der gang på gang bliver nævnt som et af de mest stilskabende album nogensinde, og som stort set alle nye indie-navne namedropper som inspirationskilde. Det er da også netop de store sange fra "Loveless", der er fokus på under aftnens koncert.

Scenelyset er badet i blodrøde farver, røgmaskinen arbejder på højtryk, og lydniveauet er skruet op i forhold til festivalens andre koncerter. Bandet gør det godt, og musikken holder stadig, men alligevel er det lidt som om, at gassen er gået ud af ballonen, og at den gensynsglæde og eufori, man f.eks. oplevede, da bandet spillede på Roskilde Festival i 2008, ikke helt er til stedet længere. Det kan også bare være en tilfældighed, og det skal i hvert fald blive spændende at se, om My Bloody Valentine får taget til at løfte sig lidt mere, når de kommer forbi Store Vega i København den 13. juni.

Efter My Bloody Valentine forsatte festen med bl.a. Crystal Castles og Hot Chip, der trods begyndende træthed hos publikum ingen problemer havde med at holde tempoet kørende til seks-syv-tiden om morgnen, inden de sidste festivalgæster forlod pladsen og tog tilbage til Barcelona centrum.

Søndag fortsatte det hele lidt endnu med bl.a. nogle fremragende koncerter med Allah-Las og Deerhunter (deres tredje Primavera-koncert) på Apolo-klubben i Barcelonas berygtede El Raval-kvarter. Tak til Primavera for et flot program og en fed festival, som sagtens kan anbefales. Hvis samtidig metroen kan begynde at køre, når koncerterne er overstået, og at vejret kan blive lidt mere sydeuropæisk varmt, er der ikke noget at klage over herfra.

Se masser af billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA