Nyhed

Gnags på stor jubilæums-turné

Hele 39 koncerter bliver det til over sommeren, når de aldrende rock-gubber holder 40 års jubilæum.

Det er hele tre år siden, at de gamle kæmper fra Skjern har været på turné, men i år er det 40 år siden, at bandet drog ud på deres tour de force i dansk rock-musik, og det skal fejres med en mega-koncertplan.

Med koncerter fra midten af maj til sidste dag i august på diverse open air-arrangementer og festivaler bliver det til i alt 39 jobs. Og Gnags lover fra træningslejeren i Hørning uden for Århus en lyd- og lysproduktion ud over det sædvanlige.

Første koncert i jubilæums-rækken er symbolsk placeret i byen, hvor det hele startede, og spilles derfor i Skjern Arena den 11. maj klokken 21.30, og mon ikke Peter A.G. kan forvente masser af respons på et klassisk ”Hva´så? Er I der?”, efterfulgt af en heftig raslen med hans maracas og selv-overhældning af danskvand.


Flere oplysninger og den fulde turné-plan på hjemmesiden. Tjek linket nedenfor.

Gnags' hjemmeside


ANNONCE